Det skal bemærkes, at tidspunkterne for, hvornår aftalernes forskellige bestemmelser vil have effekt, varierer. Efter indgåelsen af de pågældende aftaler er det med skatteministerens ord "slut med, at danske statsborgere kan søge i skattely på øerne".
Udvekslingsaftalerne indebærer, at myndighederne fremover kan anmode om oplysninger til brug for konkrete skattesager, herunder oplysninger som den anden stats skattemyndigheder ikke allerede er i besiddelse af. Desuden kan der anmodes om at foretage inspektioner på den anden stats territorium for at interviewe personer m.v., hvilket dog betinges af forudgående accept fra sådanne personer. Staterne har blandt andet forpligtet sig til at fremkomme med informationer vedrørende retmæssigt ejerskab over selskaber m.v. beliggende på de pågældende staters territorium.
Ud over informationsudveksling er der indgået dobbeltbeskatningsaftaler, der omfatter fysiske personer samt skibs og luftfartsforetagender. Fysiske personer skal fremover som udgangspunkt alene beskattes i den stat, hvor personen er hjemmehørende, medmindre arbejdet er udført i den anden stat. Der er dog en særlig undtagelse for bestyrelseshonorarer og lignende ydelser, der fortsat kan være undergivet beskatning i begge stater.
Indgåelsen af aftalerne har som udgangspunkt ikke selvstændige selskabsskattemæssige konsekvenser, men dog affødes visse følgevirkninger som eksempelvis muligheden for at få nedsat dansk kildeskat på udbytter fra 28 % til 15 %, såfremt visse nærmere betingelser er opfyldt, herunder at modtageren skal have en ejerandel på under 10 % (SEL § 2, stk.2). Endvidere vil eksempelvis danske skattemæssigt transparente enheder ejet fra Guernsey, Isle of Man eller Jersey, der måtte være blevet omkvalificeret efter selskabsskattelovens nye hybridbestemmelse (SEL § 2 C, indført ved § 2, nr. 4, i lov nr. 530 af 17. juni 2008), blive omkvalificeret igen, således at sådanne enheder atter bliver skattemæssigt transparente efter dansk ret, hvilket som udgangspunkt også medfører afståelsesbeskatning.