SkatteNyt 2008-33 - Ændring af rentefradragsbegrænsningsreglerne på vej 

Dette må ses som et tegn på, at Skatteministeriet har forberedt sig godt på det nye folketingsår.

Et af de nu fremsatte lovforslag er L 23, der dels indeholder en justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne i selskabsskattelovens § 11 B og § 11 C, og dels forskellige andre justeringer (blandt andet af reglerne om CFC-beskatning og reglerne om skattefrit udbytte fra selskaber i ikke EU-lande). I dette Skattenyt kommenterer vi den del af forslaget, der vedrører justeringer af rentefradragsbegrænsningsreglerne, mens lovforslagets øvrige dele vil blive beskrevet i et separat Skattenyt.

Rentefradragsbegrænsningsreglerne i selskabsskattelovens § 11 B og § 11 C blev vedtaget i juni 2007 og er teknisk set voldsomt komplicerede. Siden vedtagelsen har der på en række punkter været kritik af reglerne, dels som følge af åbenlyst utilsigtede og uhensigtsmæssige virkninger, og dels som følge af betydelig uklarhed. Lovforslaget råder bod på en række af disse uhensigtsmæssigheder. Herudover foreslås visse huller i regelsættet lukket. Der er tale om i visse tilfælde komplicerede ændringer til i forvejen meget komplicerede regler.

Ændringer i grundlaget for renteloftet
Ifølge renteloftsbestemmelsen i selskabsskattelovens § 11 B kan fradrag for nettofinansudgifter - også koncerneksterne - ikke overstige en beregnet forrentning (7 % for 2008) af den skattemæssige værdi af selskabers driftsaktiver. Uanset størrelsen af renteloftet er der dog fradrag for nettofinansudgifter på op til 20,6 mio. kr. (2008).

Tilgodehavender vedrørende levering af "rene" tjenesteydelser i grundlaget
"Driftsaktiver" omfatter bl.a. fordringer vedrørende salg af varer. Fordringer vedrørende salg af tjenesteydelser har hidtil kun indgået som et driftsaktiv, når fordringen vedrørte et samtidigt salg af varer og tjenesteydelser (fx leverance af en maskine inklusiv montering). Et selskab med aktiviteter inden for f.eks. transport, service eller rådgivning, hvor debitorerne hidrører fra "rene" tjenesteydelser, er således dårligt stillet i forhold til rentebegrænsningsreglerne, idet den finansieringsbyrde, der knytter sig til virksomhedens debitorer, alt andet lige bliver ramt af renteloftsbestemmelsen.

For at rette op på denne åbenlyse urimelighed, foreslås det nu, at fordringer opnået ved salg af "rene" tjenesteydelser også omfattes af de driftsaktiver, der indgår i grundlaget for renteloftet.

Ændringen træder i kraft fra og med indkomståret 2008. Imidlertid kan selskaber, der ikke i 2007 har medregnet tilgodehavender vedrørende "rene" tjenesteydelser, vælge at lade ændringen få virkning allerede fra 1. juli 2007 (via en genoptagelse af selvangivelsen for 2007).

Andre ændringer vedrørende grundlaget
Det foreslås endvidere præciseret, at næringsaktiver samt fordringer og gæld ved salg og køb af næringsaktiver, herunder næringsejendomme, indgår i grundlaget. Næringsaktier kan dog ikke indgå.

Endelig foreslås det, at anskaffelsessummen for terminskontrakter, der tjener til sikring af driftsindtægter eller driftsudgifter, kan medtages i grundlaget. Dette hænger sammen med, at gevinst og tab på sådanne terminskontrakter ikke indgår i nettofinansudgifterne og derfor anses for aktiver, der ikke er knyttet til virksomhedens finansiering.

Ændringer vedrørende indregning af aktier i grundlaget for renteloftet ("stk. 6-saldoen")
"Stk. 6-saldoen" er udtryk for de anskaffelsessummer vedrørende aktier i udenlandske koncernforbundne selskaber, der kan medregnes til aktivmassen ved opgørelsen af renteloftet. Saldoen omfatter dels aktier i direkte ejede udenlandske selskaber og dels anskaffelsessummen for aktier, der anskaffes ved kapitalforhøjelse i et udenlandsk

holdingselskab med henblik på, at holdingselskabet erhverver aktier i et selskab.

Indgangsværdi for aktier pr. 1. juli 2007
For aktier anskaffet i indkomståret 2006 eller tidligere, er der fastsat en særlig overgangsregel for opgørelsen af den værdi, som sådanne aktier skal indgå til på "stk. 6-saldoen" pr. 1. juli 2007 (fra hvilket tidspunkt reglerne trådte i kraft). I hovedtræk går overgangsreglen ud på, at værdien ansættes til aktiernes anskaffelsessum med fradrag af udlodninger i indkomstårene 2004-2006 og med yderligere fradrag af udlodninger m.v. i perioden fra begyndelsen af indkomståret 2007 og frem til 1. juli 2007.

For at hindre, at "tomme" selskaber med en høj anskaffelsessum indgår på saldoen med en urimelig høj værdi, indeholder overgangsreglen en undtagelse, i henhold til hvilken indgangsværdien pr. 1. juli 2007 ikke kan overstige datterselskabets regnskabsmæssige indre værdi ved udløbet af seneste indkomstår forud for 1. juli 2007.

Denne undtagelse medfører imidlertid, at selskaber, der har erhvervet aktierne i et udenlandsk datterselskab kort tid forud for reglernes ikrafttræden, fx i 2006, og i forbindelse med erhvervelsen betalte en pris ud over datterselskabets indre værdi, ikke kan indregne den goodwill, der blev betalt i forbindelse med erhvervelsen af aktierne, ved opgørelsen af indgangsværdien for aktierne.

Der rettes nu op på denne åbenbare urimelighed, idet der nu indføres en "kompletterende regel". Efter denne regel kan der ses bort fra den regnskabsmæssige indre værdi ved udløbet af seneste indkomstår forud for 1. juli 2007, forudsat at indgangsværdien opgjort efter hovedreglen tillige reduceres med udlodninger i indkomstårene 1997-2003.

Indregning af kapitalforhøjelser i koncernforbundne selskaber i forbindelse med indirekte aktieerhvervelser
Anskaffelsessummen for aktier erhvervet ved et direkte køb kan medregnes til stk. 6-saldoen, hvis erhvervelsen sker fra et selskab, der ikke er koncernforbundet med det danske moderselskab.

Anskaffelsessummen for aktier erhvervet ved kapitalforhøjelse i et koncernforbundet selskab kan medregnes, hvis kapitalforhøjelsen sker med henblik på en indirekte aktieerhvervelse via det selskab, hvori der foretages kapitalforhøjelse. I disse tilfælde er det en betingelse, at det selskab, der erhverves indirekte, ikke er koncernforbundet med det danske moderselskab.

Der består derfor den forskel på direkte og indirekte aktieerhvervelser, at det ved direkte erhvervelser er en betingelse, at sælger ikke indgår i koncernen, mens det ved indirekte erhvervelser er en betingelse, at det erhvervede selskab ikke indgik i koncernen forud for erhvervelsen.

Det foreslås at sidestille de to situationer, således at det nu også ved indirekte erhvervelser er en betingelse, at sælger ikke indgår i koncernen.

Den foreslåede ændring vil kun i yderst sjældne tilfælde have praktisk betydning, men vil dog kunne have det i forbindelse med "opsplitning" af et joint venture med underliggende datterselskaber mellem de to deltagere i joint venturet.

Ændringen foreslås at gælde fra og med indkomståret 2008.

"Konsolideringsreglen" vedrørende likvider i udenlandske direkte ejede selskaber
For aktierne i de direkte ejede udenlandske selskaber gælder, at anskaffelsessummerne indgår på saldoen med fradrag af bl.a. likvide midler. Likvide midler defineres i overensstemmelse med pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, og omfatter bl.a. aktier i selskaber, hvori ejerandelen er mindre end 25 %.

Der ses bort fra aktiebesiddelser på 25 % og derover, idet der i stedet sker konsolidering.

Dette forslås ændret nu, sådan at det kun er aktiebesiddelser i koncernforbundne selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 C, der ikke ligestilles med likvider. Vedtages den foreslåede regel, skal anskaffelsessummen for aktier i udenlandske direkte ejede selskaber således reduceres med det direkte ejede selskabs anskaffelsessum for aktiebesiddelser i selskaber, hvori det direkte selskab ikke råder over mere end 50 % af stemmerne, eller hvor det direkte ejede selskab, på trods af stemmemajoritet, alligevel ikke har bestemmende indflydelse.

Det foreslås, at ændringen gælder anskaffelser, der foretages 8. oktober eller senere. Anskaffelser forud for dette tidspunkt berøres ikke.

Ændringer vedrørende opgørelse af nettofinansieringsudgifterne

Nettokurstab på fordringer

Der foreslås en lempelse, der består i, at hvis nettofinansieringsudgifterne overstiger renteloftet og bundfradraget på 20,6 mio.kr., skal der alligevel ikke ske beskæring i det omfang de "overskydende" nettofinansieringsudgifter kan henføres til nettokurstab på fordringer med fradrag af renteindtægter.

Baggrunden for ændringen er ifølge bemærkningerne, at velkonsoliderede selskaber risikerer at blive fradragsbegrænset, hvis de har en (betydelig) obligationsbeholdning og i øvrigt ikke kan nå at anvende et beskåret kurstab inden for de 3 år, hvor der kan ske fremførsel. Med henvisning til at kurstab ikke er egentlige finansieringsomkostninger foreslås en lempelse, der bedst illustreres ved et eksempel fra lovbemærkningerne.

Et selskab har i år 1 et renteloft på 70 mio. kr. Som udgangspunkt kan selskabet derfor maksimalt fradrage nettofinansieringsudgifter på 70 mio. kr. Selskabets nettofinansieringsudgifter udgør imidlertid 100 mio. kr., hvoraf 15 mio. kr. vedrører kurstab på fordringer og 5 mio. kr. renteindtægter. Som udgangspunkt skulle selskabets fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter reduceres med 30 mio. kr. (100-70), så de kunne rummes inden for renteloftet. Med den foreslåede regel begrænses de fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter imidlertid kun med 20, idet den først opgjorte beskæring på 30 kan reduceres med de 10 mio. kr., der udgør differencen mellem kurstab på fordringer og renteindtægter (15-5).

Kurstabene på 10 mio. kr., som nu ikke begrænser fradraget for nettofinansieringsudgifterne i år 1, skal imidlertid fremføres til følgende år ved beregningen af nettofinansudgifterne. I år 2 skal kurstabet på 10 mio. kr. modregnes i årets kursgevinster og renteindtægter. Ved modregningen reduceres de indtægter, der kan medtages i opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne, hvorved disse øges, hvorved renteloftet kan blive overskredet med rentefradragsbeskæring til følge.

Har selskabet fra før således i år 2 nettofinansieringsudgifter på 80 mio. kr., hvori indgår 20 mio. kr. i renteindtægter/kursgevinster, skal kurstabet fra år 1 modregnes. Kurstabet på 10 mio.kr. kan fuldt ud "rummes" i årets renteindtægter/kursgevinster på 20 mio. kr., hvorfor det skal modregnes fuldt ud. Resultatet bliver dermed, at nettofinansieringsudgifterne øges fra 80 mio. kr. til 90 mio. kr., idet der nu kun indgår renteindtægter/kursgevinster på 10 mio. kr. Er selskabets renteloft i år 2 på 70 mio. kr., bliver fradragsbeskæringen derfor 20 mio. kr. ( 90-70) i stedet for de 10 mio. kr., som de først opgjorte nettofinansieringsudgifter på 80 mio. kr. oversteg renteloftet på 70 mio. kr.

Fradragsbegrænsning opgøres samlet for selskaber, der sambeskattes, hvorefter beskæringen fordeles ud på de enkelte selskaber efter, hvordan de forholdsmæssigt ville være ramt af beskæringen ved en selvstændig opgørelse.

Det foreslås, at denne fordeling også skal ske uden hensyntagen til de nettokurstab, der efter forslaget ikke fradragsbeskæres.

Den foreslåede regel om nettokurstab på fordringer foreslås også indarbejdet i EBIT-reglen. Det sker ved, at nettofinansieringsudgifter, der ikke beskæres efter renteloftsreglen, reduceres med nettokurstab, der ikke beskæres, idet disse nettokurstab i stedet modregnes i selskabets skattepligtige indkomst, hvorved EBIT-indkomsten reduceres. Igen er et eksempel bedst til at illustrere den foreslåede regel. 

I eksemplet ovenfor havde selskabet i år 1 nettofinansieringsudgifter på 80 mio. kr. efter renteloftsbegrænsningen. I de 80 mio. kr. indgik 10 mio. kr. i nettokurstab på fordringer. Disse nettokurstab trækkes nu ud af nettofinansieringsudgifterne, således at disse nu udgør 70 mio. kr. I år 1 har selskabet en skattepligtig indkomst før nettofinansieringsudgifter på 90 mio. kr. De 10 mio. kr. i nettokurstab, som nu ikke længere indgår i nettofinansieringsudgifterne, modregnes i stedet i de 90 mio. kr. Selskabets EBIT-indkomst udgør nu 80 mio. kr., og denne kan maksimalt nedbringes med 80 %, dvs. til 64 mio. kr., ved fradrag af nettofinansieringsudgifter. Da nettofinansieringsudgifterne nu udgør 70 mio. kr., sker der fradragsbeskæring efter EBIT-reglen på 6 mio. kr. (70-64).

I eksemplet har selskabet ikke nye nettokurstab i år 2. Ved opgørelse efter renteloftreglen skete der således kun korrektion vedrørende de 10 mio. kr. i nettokurstab, der var fremført fra år 1. Denne korrektion indebar dog, at årets nettofinansieringsudgifter blev forøget fra 80 mio. kr. til 90 mio. kr., hvorefter der efter renteloftsreglen skete beskæring med 20. Der resterer således nettofinansieringsudgifter på 70 mio. kr. Har selskabet i år 2 en skattepligtig indkomst på 70 mio. kr., kan der efter EBIT-reglen maksimalt modregnes nettofinansieringsudgifter svarende til 56 mio. kr. (80 %). Efter EBIT-reglen sker der derfor en beskæring på 14 mio. kr. (90-20=70-56).

Den foreslåede lempelse må hilses velkommen, men gør desværre ikke reglerne mindre komplicerede. Det skal bemærkes, at lempelsen alene vedrører kurstab på fordringer, men ikke kurstab på gæld og finansielle kontrakter. Det forhold, at kurstab på finansielle kontrakter indgår i nettofinansudgifterne, vil derfor fortsat kunne skabe problemer, fx i tilfælde af, at renteændringer fører til store urealiserede kurstab på et selskabs rentesikringsinstrumenter.

Ændringen foreslås at gælde fra og med indkomståret 2008.

Aktietab
Udover lempelsen vedrørende kurstab på fordringer foreslås også en ændring vedrørende skattepligtig indkomst på aktier. Skattepligtig fortjeneste på aktier og udnyttede tab samt skattepligtige udbytter og afståelsessummer ved tilbagesalg af aktier medregnes til finansieringsudgifterne. Modregner et selskab i et år f.eks. et aktietab, der overstiger årets fortjenester og udbytte vedrørende aktier, er der risiko for, at selskabet rentefradragsbegrænses, idet dets nettofinansieringsudgifter øges. Det foreslås ændret sådan, at en negativ sum af de nævnte indtægter fra aktier ikke medtages ved opgørelsen af årets nettofinansieringsudgifter. Den negative sum fremføres i stedet til modregning i næste års indtægter vedrørende aktier.

Stiftelsesprovisioner
Endvidere præciseres det, at skattepligtige stiftelsesprovisioner og skattepligtige løbende provisioner skal medregnes ved opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne, uanset om lånets debitor har fradragsret eller ej.

Regulering af grundbeløb
Renteloftet rammer kun, når nettofinansieringsudgifterne overstiger et grundbeløb, der for indkomståret 2008 udgør 20,6 mio. kr. Ved skift i koncernforholdet skal der ske delårsopgørelse, hvorved indkomstperioden kan bliver kortere eller længere end 12 måneder.

Det fremgår af den gældende bestemmelse, at grundbeløbet nedsættes forholdsmæssigt i tilfælde af, at indkomstperioden er kortere eller længere end 12 måneder. Brugen af ordet "nedsættelse" er i denne forbindelse uheldig, idet det har skabt tvivl om, om der kan ske forholdsmæssig forhøjelse af grundbeløbet i tilfælde af, at indkomstperioden bliver længere end 12 måneder.

Det præciseres nu, at dette er tilfældet. Ved en indkomstperiode på 15 måneder stiger grundbeløbet således til 25,7 mio. kr. (20,6:12x15).

Fordeling af fradragsbeskæring under EBIT-reglen
For sambeskattede selskaber sker opgørelser af eventuel fradragsbeskæring samlet. En eventuel fradragsbeskæring skal herefter fordeles ud på de enkelte selskaber. Nu sker det sådan, at beskæringen fordeles forholdsmæssigt efter størrelsen af det enkelte selskabs nettofinansieringsudgifter. Fordelingen tager ikke hensyn til, om det enkelte selskabs nettofinansieringsudgifter rent faktisk overstiger 80 % af dets EBIT-indkomst. Situationen er derfor i dag, at et selskab kan blive fradragsbegrænset efter EBIT-reglen, selvom det ud fra en selvstændig vurdering ikke er omfattet af reglen.

Det foreslås ændret, sådan at en EBIT-beskæring af fradragsretten fremover fordeles forholdsmæssigt ud på de enkelte selskaber efter det omfang, som det enkelte selskabs nettofinansieringsudgifter overstiger 80 % af selskabets skattepligtige indkomst.

Den nye fordelingsmetode er søgt illustreret i tabellen nedenfor ved et eksempel fra lovbemærkningerne.

Selskab	EBIT-indkomst (80 % heraf)	Nettofinansieringsudgifter	EBIT-erklæring	Overskridelse af 80 %'s-grænsen	Fordeling af beskæring
A	100 (80)	90		10	6,7 (20x10:30)
B	60 (48)	68		20	13,3 (20x20:30)
C	40 (32)	22		0	0
	200 (160)	180	20	30	20

Selskab	EBIT-indkomst (80 % heraf)	Nettofinan-sierings-udgifter	EBIT-erklæring	Overskridelse af 80 %'s-grænsen	Fordeling I	NF efter beskæring I	Fordeling II
A	78 (62)	66		4	5,25	60,5	2,6 (60,5x3,75 :87,5)
B	37	12		12	15,75 dog max 12	0	0
C	64 (51)	27		0	0	27	1,15 (27x3,75 :87,5)
	105 (84)	105	21	16	17,25 (mangler 3,75)	87,5	3,75 Beskæring i alt = 21 (3,57+17,25)

I situationen, hvor et af de sambeskattede selskaber har negativ EBIT-indkomst, risikeres efter forslaget, at en andel af fradragsbegrænsningen efter EBIT-reglen henføres til et selskab, hvis nettofinansieringsudgifter ikke overstiger 80 % på selvstændig basis.

Step up på aktivers skattemæssige værdi ved overdragelse
Hvis immaterielle anlægsaktiver overdrages fra ét koncernselskab til et andet koncernselskab, kan den avance, som overdragelsen udløser, udskydes ved anvendelse af reglen i ligningslovens § 27 A. Reglen giver mulighed for at udskyde afståelsesbeskatningen, sådan at den sker i takt med, at sælgeren modtager salgsvederlaget. Aftales det således, at vederlaget ved en overdragelse af et immaterielt aktiv skal falde af flere gange over en nærmere bestemt periode, kan beskatningen udskydes over flere år.

Eksistensen af denne regel har muliggjort en "step up" af den skattemæssige værdi af en koncerns immaterielle aktiver ved en koncernintern overdragelse, uden at overdragelsen udløser skat her og nu. Fordelen er, at grundlaget for beregningen af renteloftet hermed forøges tilsvarende.

Denne mulighed elimineres nu, idet det foreslås, at overdragelse mellem koncernforbundne selskaber ikke længere kan gennemføres efter ligningslovens § 27 A, dvs. at afståelsesbeskatningen ikke længere skal kunne udskydes i takt med betalingerne. "Prisen" for en step up bliver derfor beskatning af hele avancen på overdragelsestidspunktet.

Forslaget skal have virkning for overdragelser foretaget den 8. oktober 2008 eller senere. For overdragelser, der er sket før denne dato, foreslås det, at det overdragne aktiv fra og med indkomståret 2009 skal indgå i aktivmassen til brug for opgørelse af renteloftet med den skattemæssige værdi, som aktivet havde inden overdragelsen – altså uden step up. Først når det fulde vederlag for aktivet er betalt, kan aktivet medregnes til renteloftet på basis af den nye handelsværdi, der er fastsat for aktivet ved overdragelsen.

Da dette først gælder for indkomståret 2009, betyder det, at step up på et aktivs skattemæssige værdi, opnået ved overdragelse før den 8. oktober 2008, kan medregnes til renteloftet i indkomståret 2008. Effekten af lovændringen slår dermed først rigtig igennem i det kommende indkomstår. Selskaber, som anvender bagud-forskudt indkomstår, kan dog have startet indkomståret 2009 allerede, og disse selskaber vil derfor blive ramt med det samme, således som virkningstidspunktet er formuleret i lovforslaget.