Forslaget er vedtaget med et par væsentlige og nogle mindre ændringer.
Ændringsloven vedrører følgende punkter:
- Afskaffelse af kravet om, at kun hovedaktionæraktier kan overdrages med succession - og lempelse af kravet om, at minimum 15 % af stemmeværdien skal overdrages - ved overdragelse med succession i levende live.
- Lempelse af kravet om tidsmæssig ansættelse for medarbejdere, der overtager virksomhed eller aktier med succession – og mulighed for overtagelse ved død.
- Mulighed for tilbage-overdragelse til oprindelig ejer med succession inden for 5 år efter den oprindelige overdragelse.
- Lempelse af muligheden for at overdrage delvist erhvervsmæssigt anvendte ejendomme med succession.
- Mulighed for at overdrage alle typer ejendomme til ægtefælle med succession fra boet efter den anden ægtefælles død.
- Mulighed for ægtefælles overtagelse af indskud på etableringskonto - både i levende live og ved død.
- Mulighed for overdragelse med succession af såvel virksomhed som aktier til en samlever.
Det er efter de gældende regler en betingelse for overdragelse af aktier med succession i levende live til et nært familiemedlem eller en nær medarbejder, at der er tale om hovedaktionæraktier, og at overdragelsen til den enkelte person udgør mindst 15 pct. af stemmeværdien.
Ved udlodning med succession ved død stilles der ikke krav om, at der skal være tale om hovedaktionæraktier, og udlodningen til den enkelte arving eller legatar skal kun udgøre mindst 1 % af aktie- eller anpartskapitalen.
Den skattemæssige succession omfatter alene aktieavancebeskatningen og ikke gave- og boafgift. På overdragelsestidspunktet skal der således betales gave- eller boafgift.
Ændringen medfører, at reglerne om succession i levende live bliver de samme som ved død på disse to punkter. Der vil derfor lettere kunne ske overdragelse i levende live, og der vil ske fremrykning af generationsskifter, som af skattemæssige grunde hidtil har været udskudt til virksomhedsejerens død.
De foreslåede regler giver virksomhedsejeren mulighed for at planlægge og deltage i generationsskiftet i virksomheden. De lempeligere regler ved overdragelse af aktier i levende live vil medføre mere glidende og smidige generationsskifter i erhvervslivet. De ældre får bedre muligheder for at få de yngre ind i virksomhedens ejerskab på et tidligere tidspunkt, og dermed vil de kunne støtte de yngre i en indkøringsfase. De yngre vil dermed være bedre forberedt, når de overtager den fulde ledelse af virksomheden.
Der er fra 2002 skabt mulighed for, at nære medarbejdere kan succedere på lige fod med nære familiemedlemmer. Efter reglerne herom er en nær medarbejder defineret som en medarbejder, som inden for de seneste 4 indkomstår har været fuldtidsbeskæftiget i sammenlagt mindst 3 år i virksomheden. Medarbejderen skal også være fuldtidsbeskæftiget på overdragelsestidspunktet.
Reglerne om succession for en nær medarbejder gælder ved overdragelser i levende live af såvel aktier som en personligt drevet virksomhed eller en del heraf. Efter virksomhedsejerens død kan en nær medarbejder imidlertid kun succedere som eventuel arving eller legatar.
Kravet om 3 års fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 4 år lempes, så der i stedet skal være tale om 3 års beskæftigelse inden for de seneste 5 år. Desuden er det vedtaget, at der ved opgørelsen af fuldtidsbeskæftigelse tælles timer svarende til 3 års fuldtidsbeskæftigelse i stedet for som efter de gældende regler, hvor der skal tælles hele dage. Endelig foreslås det, at kravet om, at en nær medarbejder skal være fuldtidsbeskæftiget på overdragelsestidspunktet, ophæves. Medarbejderen behøver ikke længere at være beskæftiget i virksomheden på overdragelsestidspunktet.
Mulighed for tilbage-overdragelse til oprindelig ejer med succession inden for 5 år efter den oprindelige overdragelse
Successionskredsen, dvs. personer der kan succedere i overdragerens skattemæssige stilling i levende live, omfatter ægtefælle, børn, børnebørn, søskende, søskendes børn og søskendes børnebørn. Adoptiv- og stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Forældre vil aldrig kunne succedere i levende live, medmindre de måtte opfylde kriterierne for at være nære medarbejdere.
Ved død er det kun arvinger eller legatarer, der kan succedere. Det vil sige, at den nævnte kreds af familiemedlemmer, som uden videre kan succedere i levende live, skal være arvinger eller legatarer for at kunne succedere ved en virksomhedsejers eller en aktionærs død. Det samme gælder f.eks. forældre, som tidligere har overdraget aktier eller en virksomhed eller en del heraf til deres børn.
Efter at virksomheden er overdraget til den yngre generation, kan der umiddelbart efter overdragelsen indtræffe uforudsete hændelser som sygdom, død eller andre omstændigheder, som bevirker, at det er bedst, at virksomheden kommer tilbage til den tidligere ejer. Derfor er der nu indført regler, som tager højde for sådanne situationer.
Af forenklingshensyn foreslås en generel regel, hvori der ikke stilles krav om begrundelse. Reglen er udformet således, at der generelt gives adgang til tilbagesalg med succession til en tidligere ejer inden for de første fem år efter en overdragelse. Det stilles dog som betingelse, at den tidligere ejer overdrog virksomheden med succession.
Det skal dog bemærkes, at der ikke er mulighed for lempelse af den gaveafgift, som eventuelt er betalt i forbindelse med den oprindelige overdragelse.
Endvidere skal en tilbageoverdragelse ske til den værdi aktiver og passiver har på tidspunktet for tilbageoverdragelsen.
Der er bl.a. den begrænsning ved overdragelse med succession i levende live såvel som ved død, at der kun kan succederes i ejendomsavancen vedrørende fast ejendom, hvis mere end 50 % af ejendommen anvendes i overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed. Denne regel afskærer succession i den erhvervsmæssige del af blandet benyttede ejendomme, hvor halvdelen eller mindre anvendes erhvervsmæssigt.
På grund af 50 %-reglen kan der i mange tilfælde ikke succederes i den erhvervsmæssige del af en blandet benyttet ejendom. Det er derfor fremover ændret, således at der altid skal kunne succederes i den erhvervsmæssige del ved overdragelse af en blandet benyttet ejendom. Der skal således - i levende live såvel som ved død - kunne succederes i den del af ejendommen, der efter de almindelige skatteregler anses som anvendt erhvervsmæssigt.
Det er desuden blevet fastslået i lovteksten, at der altid kan succederes i hele avancen, hvis mere end 50 % anvendes erhvervsmæssigt - hvilket svarer til tidligere praksis.
En ægtefælle kan succedere i al skattepligtig fast ejendom, som overdrages fra den anden ægtefælle, mens denne lever.
En efterlevende ægtefælle kan imidlertid ikke succedere i afdøde ægtefælles skattepligtige faste ejendom, hvis f.eks. den erhvervsmæssigt anvendte del af ejendommen udgør 50 % eller mindre. En efterlevende ægtefælle kan heller ikke succedere i afdøde ægtefælles skattepligtige faste ejendom, hvis f.eks. der er tale om en udlejningsejendom.
Begrænsningerne for en efterlevende ægtefælles succession i sin afdøde ægtefælles faste ejendom er ophæves. Ændringen indebærer, at en efterlevende ægtefælle kan succedere i al fast ejendom, der er omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven.
Der er klar hjemmel til, at en efterlevende ægtefælle kan overtage sin afdøde ægtefælles etableringskontoindskud. Det er imidlertid tvivlsomt, om der er hjemmel til, at man kan overtage ægtefællens etableringskontoindskud i levende live.
Ægtefællen kan komme ud for uforudsete hændelser som uhelbredelig sygdom, trafikuheld eller andet, som gør, at ægtefællen ikke kan få gavn af de indskudte midler som selvstændigt erhvervsdrivende. I sådanne tilfælde er det nærliggende at lade den anden ægtefælle overtage de indskudte midler.
Det foreslås derfor, at der skabes klar hjemmel til, at man kan overtage sin ægtefælles etableringskontoindskud i levende live. Ægtefællen kan overdrage sine indskud på etableringskonto til den anden ægtefælle, som herefter indtræder i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til disse indskud. Af forenklingshensyn foreslås en generel regel, hvori der ikke stilles krav om, at overtagelsen af den anden ægtefælles etableringskontoindskud skal begrundes.
Med vedtagelsen af L 159 - Ændring af dødsboskattereglerne - er det blevet vedtaget, at en samlever kan overtage såvel en virksomhed som andel heraf og aktier med succession, svarende til de regler der er gældende for samlevende ægtefæller i forbindelse med ejerens død.
Ved behandlingen af L 167 er det derfor sat ind, at en samlever tilsvarende kan overtage en virksomhed, en andel heraf eller aktier med succession, mens overdrager fortsat er i levende live. Der er ved overdragelse til samlever med succession krav om opfyldelse af pengetanksreglen. Ægtefæller har fortsat universal succession ved overdragelse i levende live, uanset om der er tale om pengetankvirksomhed eller aktiv erhvervsvirksomhed.
Man anses for samlevende, når man har haft fælles bopæl de seneste 2 år inden overdragelsen.
Efter forslaget træder ændringerne i kraft 1. januar 2009.