Oplysninger

  • Ydelse: Tax, Selskabs- og koncernbeskatning, Moms told og afgifter
  • Type: Information om KPMG
  • Dato: 06-02-2009

Salg af leasingaktiver - opgørelse tilbagebetaling af moms 

Efter at EF-Domstolen har sat det sidste punktum i sagen om indregning af den momspligtige omsætning ved salg af leasingaktiver i pro rata-beregningen (den delvise momsfradragsprocent), har SKAT nu udsendt et genoptagelsescirkulære.

Stridspunktet har gennem hele sagen været, om salg af leasingaktiverne ved udløb kunne anses for en integreret del af leasingaktiviteten, eller om salget blot er et accessorisk salg af virksomhedens driftsmidler.

 

Med EF-Domstolens udmeldinger står det nu endegyldigt klart, at salget af leasingaktiver udgør et mål i sig selv og derfor skal indregnes som almindelig omsætning ved fastsættelse af den delvise momsfradragsret. Virksomheder, der i tråd med SKATs hidtidige praksis ikke har medregnet omsætningen fra salg af leasingaktiver, vil derfor være berettiget til tilbagebetaling af moms for virksomhedens fællesomkostninger, idet momsfradragsprocenten ved indregning af omsætningen ved salg af leasingaktiverne alt andet lige vil stige.

 

Den oprindelige afgørelse fra SKAT omfatter afgiftsperioder helt tilbage til januar 1995. Andre virksomheder, der har indrettet sig efter den tidligere praksis, er derfor også berettiget til at gå tilbage til dette tidspunkt.

 

Afhængig af, om virksomheden også har momsfrie driftsaktiviteter, og hvordan lønsumsafgiftsgrundlaget konkret er opgjort, kan praksisændringen også betyde et afledt krav om tilbagebetaling af lønsumsafgift.

 

Reaktionsfristen er 21. juli 2009. Anmodningen skal indsendes til SKAT og indeholde oplysninger om virksomhedens navn, adresse og CVR-nr. samt en specificeret opgørelse af kravet på tilbagebetaling.

 

Kontakt os

Randi Christiansen
Telefon +45 38 18 39 41
randichristiansen@kpmg.dk