Oplysninger

  • Ydelse: Tax, Moms told og afgifter, Moms, Afgifter
  • Type: Information om KPMG
  • Dato: 06-04-2009

SKATs indsatsplan vedrørende moms og lønsumsafgift 

Indsatsplanen er en integreret del af SKATs samlede produktionsplan, som nu foreligger for 2009.

På moms- og lønsumsområdet vil SKAT især lægge vægt på følgende områder/emner:

 

Store selskabers/virksomheders systemfejl vedrørende moms

 

Mulige risikoområder for store virksomheder ved systemfejl:

 

  • At væsentligheden af systemfejl kan resultere i betydelige tab for statskassen
  • At håndtering af bestemmelserne omkring EU-handel ikke foretages korrekt
  • At virksomhederne ikke er registreret i henhold til de lovområder, der er relevante
  • At godtgørelse af energiafgifter samt evt. udnyttelse af overskudsvarme ikke behandles korrekt.

 

Indsatsen skal påvirke virksomhedernes vilje til at overholde lovgivningen og til i tvivlsspørgsmål at indhente information. Desuden ønskes det at påvirke virksomhederne til at tilrettelægge interne procedurer (konteringsinstrukser, edb-koder, eksterne specifikationer etc.), således at korrekte angivelser kan genereres.

 

Indsatsen sker i dialog med virksomhederne og deres rådgivere om registreringsforhold, systemer, forretningsgange og interne kontroller. Dialogen vil ofte tage afsæt i rådgivers systemkontrol/revision.

 

Virksomheder med delvis fradragsret på momsområdet

Den del af risikoen, som omhandler fordeling af momspligtige og ikke-momspligtige aktiviteter/omsætning, blev i 2008 behandlet i et pilotprojekt. Projektet kunne påvise, at virksomhederne inden for området i stort omfang ikke afregnede korrekt. Dette skyldtes hovedsageligt det komplekse regelsæt, som virksomhederne skal forholde sig til, når de afregner.

 

Der er hovedsageligt problemer inden for 35 brancher. De 35 brancher har typisk både momsfrie og momspligtige indtægter, som medfører delvis fradragsret på momsen.

 

Der følges op herpå i 2009. 

 

Kontakt

Umar Javaid
Telefon +45 38 18 31 73
ujavaid@kpmg.dk