Oplysninger

  • Ydelse: Tax, Selskabs- og koncernbeskatning, Moms told og afgifter
  • Type: Information om KPMG
  • Dato: 09-01-2009

SKAT har sat fokus på momsfradrag i holdingselskaber 

Holdingselskaber er sat på dagsordenen hos SKAT. En række holdingselskaber har af SKAT fået reduceret deres momsfradrag betydeligt – i mange tilfælde fra 100 % til 5-15 %.

Det kan koste mange penge i tilbagebetaling af moms.

 

I KPMG ser vi de største ændringer hos de holdingselskaber, der ikke på forhånd har begrundet den fradragsprocent, som de har valgt, hvad enten den er 100 % eller lavere. Har selskaberne derimod udarbejdet dokumentation for den valgte fradragsprocent, ser vi ofte, at SKAT godkender en betydeligt højere fradragsprocent.

 

Det er vores klare anbefaling, at holdingselskaber bør overveje deres momsfradragsret løbende og begrunde den fradragsprocent, som de har valgt. Det vil understøtte en professionel og seriøs tilgang til momsfradragsretten med den konsekvens, at der vil være større sandsynlighed for at få medhold hos SKAT i den valgte fradragsprocent. I modsat fald vil det være vanskeligt at dokumentere skønnets fastsættelse over for SKAT, og SKAT kan derfor lægge deres eget skøn til grund. Vi assisterer gerne med at udarbejde dokumentationen.

 

Baggrunden for hele miseren er, at EF-Domstolen har afgjort, at holdingselskaber skal opgøre deres momsfradragsret baseret på et skøn. Det skyldes, at holdingselskaber ofte har indtægter fra både momspligtig virksomhed og fra aktiviteter, der ikke er udtryk for økonomisk virksomhed. For udgifter, der knytter sig til begge disse aktiviteter, har holdingselskabet kun momsfradragsret for de udgifter, der skønsmæssigt relaterer sig til de momspligtige aktiviteter. Der er ikke fastsat retningslinjer for, hvorledes skønnet skal udøves. Det tilkommer derfor som udgangspunkt holdingselskabet at foretage skønnet.

 

Kontakt

Mette Juul
Telefon +45 38 18 34 26
mjuul@kpmg.dk