Forslaget indeholder en række justeringer, der er interessante for henholdsvis pengeinstitutter og for livsforsikringsselskaber og pensionskasser (under ét "pensionsinstitutter").
Det bemærkes, at ændringerne - ganske i tråd med lovens øvrige bestemmelser - stiller store krav til penge- og (især) pensionsinstitutternes dokumentation for de bevægelser, der sker i de regnskaber, der ligger til grund for overførslerne til de pensionsberettigede.
For pengeinstitutter har følgende ændringer relevans:
Baggrunden er reglen om, at pengeinstitutterne skal hæve skatten på kundens konto 1 uge forud for indberetning og indbetaling, dvs. den 8. januar under de gældende regler. Da Værdipapircentralen først kan levere kursdata den 7. januar, giver de gældende regler pengeinstitutterne 1 dag til at beregne og hæve skatten, og fristen rykkes derfor en uge.
Hidtil har pengeinstituttet haft en uge, fra skatten blev hævet på kundernes ordning, til den skulle betales til SKAT uden at skulle forrente beløbet over for SKAT. Pengeinstitutterne har med forslaget stadig 1 uge fra hævning til betaling, men for den yderligere frist skal kunderne efter forslaget betale en rente for perioden 15. til 22. januar i året efter indkomståret. Denne rente skal "neutralisere" den rentefordel, det er at have beløbet stående en yderligere uge på pensionskontoen.
Forarbejdernes bemærkning om, at kunderne skal betale renten, må betyde, at renten skal beregnes på kundeniveau i lighed med skatten, at pengeinstituttet ikke skal afholde rentebetalingen, og at renten er fradragsberettiget for kunden i betalingsåret, jf. PAL § 15, stk. 1.
Muligheden for valg af ophørsbeskatning i det afgivende institut indførtes oprindeligt for livsforsikringsselskaber og pensionskasser. For at understøtte kundernes mulighed for frit at vælge pensionsudbyder blev den i 2009 udstrakt til at omfatte ordninger i pengeinstitutter. Nu foreslås muligheden helt afskaffet fra og med 2011, da skatteministeren har indført mulighed for afgiftsfri overførsel af pensionsordninger, og da det ikke er hensigtsmæssigt, at kunderne skal kunne vælge at "selvbetjene sig til at få udbetalt negativ skat" ved en overførsel.
Samtidig med at muligheden for at vælge ophørsbeskatning ophæves, indføres tvungen ophørsbeskatning ved overførsler af ordninger, der indebærer en ændring af metoden ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget, dvs. ved overførsler mellem pengeinstitutter og pensionsinstitutter og mellem pensionsinstitutter, der anvender henholdsvis den direkte og den indirekte metode.
Ophørsbeskatningen ved overførsel af ordninger svarer til den ophørsbeskatning, der finder sted ved kundens ophør af skattepligt. dvs. med bevarelse af 1982-saldo og saldi for såvel betalt som fremførbar negativ skat.
Anvendelsen af gennemsnitsmetoden på yderligere anskaffelser inden for unoterede fondskoder, som en kunde allerede ligger inde med, kan udhule hensigten med tabsfradragsbegrænsningen i PAL § 15, stk. 7.
Derfor lovfæster skatteministeriet anvendelsen af aktie-for-aktie-princippet, der med skatteministeriets egne ord "ligger implicit i bestemmelsen". Ændringen har virkning fra indkomståret 2011, jf. forslagets § 3.
Skatteministeriet har tidligere afvist dette, men har genovervejet situationen og finder nu udbetalingsmuligheden mest rimelig og indfører adgangen fra og med 2011.
Hjemmelen har teknisk set manglet hidtil.
I det følgende nævnes de ændringer, der har relevans for livsforsikringsselskaber og pensionskasser ("pensionsinstitutter"). Det bemærkes, at ændringerne ganske i tråd med lovens øvrige bestemmelser stiller store krav til pensionsinstitutternes dokumentation.
Dels ændres den gældende opgørelsesmetode til en mere direkte beskatning af tilskrivning af rente og øvrige beløb til tekniske hensættelser.
Den ændrede opgørelsesmetode skal hindre dobbeltbeskatning af den del af afkastet af de aktiver, der dækker de tekniske hensættelser, der tilskrives egenkapitalen.
Under gældende regler beskattes hele årets investeringsafkast på disse aktiver efter PAL og dermed også den del, der tilskrives egenkapital og beskattes her. Forslaget retter beskatningen mod den rente, der tilskrives de tekniske hensættelser samt "øvrige beløb", der reelt stammer fra investeringsafkastet på aktiver, der dækker tekniske hensættelser.
Dels indføres en værnsregel mod omkvalificering af (skattepligtig) rente til (skattefrit) underskud på omkostnings- eller risikoresultatet.
Værnsreglen skal sikre mod, at de tekniske hensættelser tilskrives beløb fra egenkapitalen som dækning af omkostnings- eller risikounderskud i stedet for at blive tilskrevet rente fra investeringsafkastet.
Således tillægges beskatningsgrundlaget negative resultater på omkostnings- og risiko regnskaberne. I det omfang instituttet kan dokumentere, at underskuddene dækkes af tidligere års opsparede overskud på de relevante regnskaber, fritages overførslen dog for beskatning.
Hidtil har omvalg ikke været muligt, men det foreslås, at omvalg skal kunne finde sted i visse nærmere beskrevne tilfælde fra og med 2011.
"Prisen" for omvalg er en beskatning efter PAL § 23 a af de ordninger, der skifter princip.
Beskatningen efter PAL § 23 a finder anvendelse ved ophør af skattepligt, og i modsætning til den beskatning, der finder anvendelse ved ophør af ordningen, sker der ikke udbetaling af negativ skat, ligesom en eventuel 1982-saldo ikke berøres. Ordningen føres så at siges videre med alle saldi intakte.
Der kan imødeses visse problemer i relation til opgørelsen på individniveau af allerede overførte ordninger, da loven først kan forventes vedtaget i december.
Fradragsretten modsvares af en tilsvarende beskatning på institutniveau.
For pensionskasser ligger denne beskatning implicit i beskatningen efter PAL § 7, i og med pensionskasserne beskattes af det samlede investeringsafkast fratrukket den del, der beskattes på individniveau. Fradraget giver et lavere beløb til beskatning på individniveau og dermed et lavere fradrag på institutniveau.
For livsforsikringsselskaber foreslås, at kursværn altid skal beskattes som en del af de ufordelte midler, uanset om indtægten placeres på de ufordelte midler eller egenkapitalen.
Ordningen har eksisteret for pensionsinstitutter, siden ny PAL blev indført i 2007, men er med dette lovforslags bestemmelser om forenklet adgang til flytning af pensioner efter skatteministeriets opfattelse blevet overflødig og foreslås derfor fjernet fra og med 2011.
Lovfæstelsen sker ved at flytte definitionen fra de oprindelige bemærkninger til lov 1535 af 19. december 2007 op i lovteksten.
Skatteministeriet fremhæver i den forbindelse, at der stilles krav til pensionsinstituttets dokumentation
Det præciseres i den forbindelse, at omkostnings- og risikooverskud, der er opsparet på egenkapitalen, kan modregnes i tilsvarende underskud.
Forslaget giver alene adgang til at modregne opsparede overskud i aktuelle underskud. Der ligger så vidt ses ikke en hjemmel til at fremføre underskud.
Således må underskud på omkostnings- og risikoregnskaberne skulle medregnes forholdsmæssigt på de enkelte ordninger i de pågældende omkostnings- henholdsvis risikogrupper.
Anvendelsen af gennemsnitsmetoden på yderligere anskaffelser inden for unoterede fondskoder, som en kunde allerede ligger inde med, kan udhule hensigten med tabsfradragsbegrænsningen i PAL § 15, stk. 7.
Derfor lovfæster skatteministeriet det princip, der med skatteministeriets egne ord "ligger implicit i bestemmelsen", hvilket kunne indikere, at skatteministeriet mener, at denne metode hele tiden har skullet anvendes. Ændringen har dog først virkning fra indkomståret 2011, jf. forslagets § 3.
Skatteministeriet har tidligere afvist dette, men har genovervejet situationen og finder nu udbetalingsmuligheden mest rimelig og indfører adgangen fra og med 2011.
Dels indsættes en hjemmel til fradrag af renter af skattebeløb, der skyldes ifølge gammel PAL (dvs. 2009 og tidligere år). Den har teknisk set manglet hidtil.
Dels fremgår det af bemærkningerne til den bestemmelse, der for kunder i pengeinstitutter indfører pligt til at betale rente af skattebeløb, at det er skatteministeriets opfattelse, at den rente, der betales for institutordninger fra den 20. februar til betaling sker, skal afholdes af pensionskunder i pensionsinstitutter, og altså ikke af pensionsinstituttet.