Oplysninger

  • Ydelse: Tax, Selskabs- og koncernbeskatning, Moms told og afgifter
  • Type: Information om KPMG
  • Dato: 10-01-2010

Nye regler om afgivelse af erklæring i UK 

Hvis du er den ledende regnskabsansvarlige i et større UK selskab eller i en koncern, hvori der indgår større UK datterselskaber, er du måske omfattet af de nye regler?

Reglerne har derfor også betydning i Danmark.

 

Hvis du er den ledende regnskabsansvarlige i et større UK selskab eller i en koncern, hvori der indgår større UK datterselskaber, er du måske omfattet af de nye regler?

 

Hvad går de nye regler ud på?
De nye regler går ud på, at den ledende regnskabsansvarlige i større UK selskaber skal afgive en erklæring til myndighederne i UK om, at der er foretaget passende dispositioner i forbindelse med selskabets skatte-, moms- og afgiftsregnskaber. Erklæringen kan afgives samtidig med indsendelse af årsrapporten.

 

Den ledende regnskabsansvarlige har pligt til at tage rimelige skridt til at sikre, at selskabet etablerer og vedligeholder passende dispositioner i forbindelse med skatteregnskabet m.v. Særligt skal der tages rimelige skridt i forhold til at føre tilsyn med dispositionerne og identificere, hvor sådanne dispositioner ikke er passende.

 

Hvem er omfattet af de nye regler?
Den ledende regnskabsansvarlige er den person, der overordnet har ansvaret for selskabets finansielle regnskabsdispositioner, hvilket typisk vil være finans-, regnskabs- eller økonomidirektøren.

Det er uden betydning, hvor i verden den ledende regnskabsansvarlige er bosat.

 

Reglerne gælder for selskaber, der er indregistreret i UK, og som i det tidligere regnskabsår enten alene eller på konsolideret basis har haft en omsætning på mere end 200 mio. GBP eller en total balancesum på mere end 2 mia. GBP, dvs. større selskaber.

 

Hvad sker der ved manglende overholdelse af de nye regler?
Hvis reglerne ikke overholdes, herunder at erklæringen ikke afgives, eller erklæringen er ukorrekt, kan den ledende regnskabsansvarlige personligt pålægges en bøde på 5.000 GBP.

 

Selskabet kan pålægges en bøde, hvis selskabet ikke udpeger og anmelder den ledende regnskabsansvarlige til myndighederne.

 

Hvilke konsekvenser har det i forhold til Danmark?
Dansk indregistrerede selskaber er ikke berørt af de nye regler, medmindre selskabet indgår i en koncern med UK datterselskaber. Hvis det sidste er tilfældet, kan den ledende regnskabsansvarlige faktisk være den danske koncernregnskabsdirektør.

 

Da det kun er UK selskaber, der er omfattet af de nye regler, gælder reglerne ikke for f.eks. et dansk selskab, der har ledelsens sæde i UK, et dansk selskabs filial i UK, et dansk selskabs repræsentationskontor i UK eller et dansk selskab, der er registreret for moms i UK.

 

Hvornår gælder de nye regler?
De nye regler er trådt i kraft for regnskabsperioder, der begynder den 21. juli 2009 eller senere. 

 

Kontakt

Karina Kim Egholm Elgaard
Telefon +45 73 23 34 24
karinaelgaard@kpmg.dk