Oplysninger

  • Ydelse: Tax, Moms told og afgifter, Moms
  • Type: Information om KPMG
  • Dato: 06-05-2009

Husk din udenlandske moms - der er penge at hente 

Hvis din virksomhed har betalt moms i udlandet i 2008, er det nu, at den skal hentes hjem. Fristen udløber den 30. juni 2009.

Hvis din virksomhed har afholdt omkostninger, hvoraf der er opkrævet udenlandsk moms, kan denne moms søges tilbage.

 

Dette sker via ansøgning til det land, hvor udgiften er afholdt.

 

Sammen med ansøgningen skal der medsendes de originale bilag og dokumentation for, at virksomheden er momsregistreret. Denne dokumentation kan fås ved henvendelse til SKAT.

 

Ansøgningen kan fås ved henvendelse til de enkelte landes myndigheder eller ved henvendelse til KPMG's momsgruppe.

 

Ansøgningen om tilbagebetaling af moms skal være de lokale myndigheder i hænde senest den 30. juni 2009 - ellers fortabes kravet.

 

Reglerne om tilbagesøgning af moms i udlandet er under ændring som en del af momspakken. Ændringerne træder imidlertid først i kraft for ansøgninger, der indsendes fra 1. januar 2010. Det betyder, at ansøgninger, der vedrører omkostninger, der er afholdt i 2008, følger de nugældende regler.

 

Som vi skrev i MomsNyt for april, har SKAT udtalt, at der ikke er skattemæssigt fradrag for udenlandsk moms. Dette er derfor endnu et incitament til at sikre sig, at momsen søges tilbage.

 

Kontakt

Lotte Marianne Blumensaadt
Telefon +45 38 18 32 79
lblumensaadt@kpmg.dk