Oplysninger

  • Ydelse: Tax, Selskabs- og koncernbeskatning, International koncernbeskatning, Moms told og afgifter, Moms, Afgifter
  • Type: Information om KPMG
  • Dato: 10-06-2010

Husk afgiftsgodtgørelse - der er penge at spare 

Det kan være dyrt at glemme, at der er mulighed for at opnå afgiftsgodtgørelse, hvis man eksporterer punktafgiftspligtige varer til udlandet, som er indkøbt i Danmark med afgift.

En projektvirksomhed, der i ca. to år ikke var opmærksom herpå, fik tilbagebetalt lidt over 200.000 kr. fra SKAT.

 

Danmark er som bekendt i førersædet, når det gælder punktafgifter. Der er punktafgifter - eller som nogle kaldes i disse moderne miljøbevidste tider - miljøafgifter eller grønne afgifter - på mange produkter. Også produkter, som man måske ikke lige tænker på.

 

Virksomheder, der ikke er registreret efter de enkelte punktafgiftslove, og som derfor indkøber punktafgiftspligtige varer, kan få bevilling fra SKAT til godtgørelse af den betalte afgift, hvis de punktafgiftspligtige varer f.eks. eksporteres til udlandet. Adgangen til godtgørelse gælder også for registrerede varemodtagere.

 

Muligheden for godtgørelse gælder også, hvis de punktafgiftspligtige varer indgår i andre varer, f.eks. glødepærer i lamper, legetøj, trailere m.v.

 

Det kan være dyrt ikke at være opmærksom på muligheden for godtgørelse. Som et eksempel kan vi nævne en projektvirksomhed, der arbejdede med indretning af butikker i både Danmark og udlandet.

 

I butiksdiskene blev der anvendt glødelamper, som virksomheden indkøbte i Danmark med glødelampeafgift. Når man indrettede butikker i udlandet, fik man ikke godtgjort afgiften på glødelamperne, der blev brugt i den forbindelse. Det viste sig, at virksomheden var berettiget til en godtgørelse på ca. 200.000 kr. for en periode på ca. to år. 

 

Kontakt os

 

John Holm Andreasen
Telefon +45 38 18 31 31
jandreasen@kpmg.dk