Hvis ikke, er der god grund til at gå omsætningen igennem og vurdere mulighederne for godtgørelse, da der kan være mange penge at hente.
Uddannelsesinstitutioner betaler elafgift og vandafgift af deres forbrug af el og vand ligesom andre virksomheder. Disse afgifter kan uddannelsesinstitutionerne delvist få godtgjort, når de har momspligtige aktiviteter.
Landsskatteretten har i foråret 2009 givet tre gymnasier medhold i, at deres ret til godtgørelse af el- og vandafgift kunne ske efter en omsætningsfordeling.
Sagerne vakte megen opsigt hos både gymnasier, rådgivere og i pressen, da kendelserne gik imod tidligere praksis på området, fordi de pågældende gymnasier ikke modtog deltagerbetaling fra eleverne. Undervisningen var dermed udelukkende finansieret gennem offentlige tilskud.
Kendelserne betød nemlig, at de tre gymnasier fik godtgjort en stor andel af deres el- og vandafgift, selv om energien hovedsageligt blev anvendt til momsfri undervisning, fordi taxametertilskuddene ikke skal medregnes i omsætningsfordelingen.
Skatteministeriet reagerede da også på kendelserne og udtalte i en meddelelse, at Landsskatteretten ved en fejl havde givet tre gymnasier medhold i, at de kunne anvende en omsætningsfordeling, selv om de ikke modtog deltagerbetalinger. Der var med andre ord ikke tale om en praksisændring, men en fejl.
Der er med Skatteministeriets udmelding ingen tvivl om, at fremtidige anmodninger om tilbagebetaling af elafgift og vandafgift vil blive vurderet ud fra hidtidig praksis, hvor der skal anvendes et skøn, hvis skolen ikke har deltagerbetalinger.
Uddannelsesinstitutioner, som f.eks. efterskoler, gymnasier og handelsskoler, som modtager deltagerbetalinger, og som ikke allerede får godtgjort el- og vandafgift, har dog efter praksis ret til delvis godtgørelse heraf og bør efter vores vurdering snarest opgøre og indsende et krav om tilbagebetaling.
Uddannelsesinstitutioner, som ikke modtager deltagerbetalinger, har også mulighed for at indsende krav. Opgørelsen skal i disse tilfælde dog bero på et skøn.