Trods indsigelser fra forskellige brancheforeninger og virksomheder er forslagene vedtaget uden de store indholdsmæssige ændringer. De omfatter:
- Indførelse af et tillæg på 1.000 kr. årligt for dieselbiler uden partikelfiltre. Tillægget bortfalder, hvis der efterfølgende monteres et godkendt partikelfilter. Afgiftsændringen indføres med virkning fra 1. januar 2010.
- Varebiler erhvervet efter den 18. marts 2009 skal fremover betale ejerafgift.
- Vægtafgiften for nye varebiler erstattes med en ejerafgift svarende til den, der gælder for personbiler. Loven træder i kraft fra 1. januar 2010.
- Varebiler erhvervet før 18. marts 2009 berøres derimod ikke af ændringerne og beskattes også fremover efter reglerne i vægtafgiftsloven.