Europa-parlamentet vedtog den 20. oktober 2010 en række ændringer i graviditetsdirektivet, som bl.a. vil indebære 20 ugers barsel med fuld løn, også til nyansatte kvinder og øremærket barsel til fædrene.
Forslaget er nu sendt retur til Rådet, som skal vedtage det endeligt, før det kan træde i kraft.
”Hvis Rådet endeligt vedtager ændringen vil det betyde en voldsom merudgift for danske arbejdsgivere”, siger Leder af Ansættelses- og Arbejdsret i KPMG, Julie Gerdes. Der er tale om et alvorligt slag for den danske aftalemodel, da løn under barsel i Danmark fastlægges ved overenskomstforhandlingerne mellem arbejdsmarkedets parter, ” siger Julie Gerdes.
KPMG følger Rådets vedtagelsesproces og vil informere om udfaldet, så snart der foreligger en afgørelse herom.