Danmark

Oplysninger

  • Ydelse: Om KPMG
  • Dato: 01-03-2012

Alle finaledeltagere i KPMG's Case Competition fundet 

Revisions- og rådgivningsfirmaet KPMG holder i år for anden gang sin internationale case competition kaldet KICC. I år dyster studerende fra Aarhus Universitet mod studerende fra CBS om en tur til Hongkong, hvor den internationale finale finder sted. Og finaledeltagerne til den danske finale er netop fundet.

Den 20. februar dystede otte hold á fire studerende på CBS og den 29. februar kom turen til de otte hold fra AU, som var udvalgt til at deltage i revisions- og rådgivningsfirmaet KPMG's internationale case competition, KICC. Tre hold fra hver skole er nu fundet til at deltage i den danske finale i København 15. marts. Her bliver det bedste hold belønnet med en tur til den internationale finale i Hongkong, hvor studerende fra 19 andre lande venter.

 

KICC er en god mulighed for de studerende i at træne deres evner ud i problemløsning og giver dem et realistisk indblik

i, hvordan arbejdet som konsulent kan være. Samtidig kan KPMG lære eventuelle fremtidige kandidater at kende.

 

"KPMG afholder en case competition, fordi det er en oplagt mulighed for at møde nogle af de skarpeste og mest ambitiøse kandidatstuderende og komme i tæt dialog med dem. Samtidig får de studerende et rigtig godt indblik i vores virksomhed og måden vores konsulenter arbejder på. Det kan sikre et mere målrettet karrierevalg og forståelse for de typer af udfordringer, der venter i arbejdet som rådgiver og konsulent," siger HR Senior Manager i KPMG, Jette Ryttergaard.  

 

De tre vinderhold fra Copenhagen Business School består af:
Hold 1: Thomas Brorsen, Jacob Berget, Nanna Lange, Kasper Tang Ravnkilde Nielsen
Hold 2: Anders Østergaard Hansen, Sarah Landsted, Anders Dalhoff, Emil Hovgaard Jensen
Hold 3: Jesper Steffensen, Sibel Arnes, Emil Fuglsang, Jens Sø

 

De tre vinderhold fra Aarhus Universitet består af:
Hold A: Michael Tilsted, Morten Mondrup, Torsten Storgaard, Kasper Wittrup
Hold B: Anders Gottlieb Thomsen, Mette Overbeck, Natasja Pedersen, Søren Søndergaard
Hold C: Saii Joveini Shanazi, Anders Kjær Christensen, Karoline Borum, Simon Weinberger

 

Kontakt

Jette Ryttergaard

HR Senior Manager i KPMG
Telefon: 25 29 39 71
jryttergaard@kpmg.dk