Oplysninger

  • Branche: Energi og forsyning
  • Type: Nyheder og artikler
  • Dato: 03-02-2012

Ændring i afgift af ledningsført vand og drikkevandsbeskyttelse 

Pr. 1. januar 2012 blev afgifterne for ledningsført vand og afgift til drikkevandsbeskyttelse ændret. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvad en ændring betyder for taksten samt faktureringen af kunderne.

Afgiften for ledningsført vand ændres fra 5,00 kr. pr. forbrugt m3 vand til 5,23 kr. pr. forbrugt m3 vand fra 1. januar 2012 (5,46 kr. pr. m3 vand i 2013).

 
Fra 1. januar 2012 (og til og med 2017) vil der i forbindelse med opkrævningen af afgift af ledningsført vand endvidere skulle opkræves et bidrag til drikkevandsbeskyttelse. Drikkevandsbidraget erstatter afgift til drikkevandsbeskyttelse. Bidraget udgør 67 øre pr. forbrugt m3 vand. Den nye afgift pålægges forbruget af vand hos slutbrugeren og dermed ikke ved salg mellem vandselskaber.


Erhvervsvirksomheder har fradrag for det nye vandbidrag, hvorfor det nye bidrag til drikkevandsbeskyttelse, bør opkræves på en særskilt linje.


Som afgift af ledningsført vand skal der ikke afregnes bidrag til drikkevandsbeskyttelse af vandspild på op til 10 %.


Den gamle afgift til drikkevansbeskyttelse på 31,90 øre bortfalder. Denne afgift blev beregnet med udgangspunkt i selskabets indvindingstilladelse og ikke den solgte mængde. Dette betyder, at hvis selskabets indvindingstilladelser er højere end den solgte mængde, vil bortfald af denne afgift medføre et større fald end de 31,90 øre pr. m3 solgt vand over for forbrugerne. Dette kan illustreres således:

 

  kr. pr. m3 

Stigning i afgift af ledningsført vand 

0,23

Nyt bidrag til drikkevandsbeskyttelse 

0,67

Bortfald af gammel afgift til drikkevandsbeskyttelse *

-0,48

Udgifter for kunderne

0,42 

 

* Hvis indvindingstilladelsen er 50 % højere end den solgte mængde

 

Takstblad og prisloft


Ændres taksten som følge af afgiftsændringerne vil selskabet skulle udarbejde et nyt takstblad. Det nye bidrag til drikkevandsbeskyttelse på 67 øre pr. m3 skal præsenteres særskilt i takstbladet.


Takstændring vil formentlig ikke skulle godkendes i byrådet igen, da der er tale om en lovgivningsmæssig ændring. Det skal i stedet for anbefales, at byrådet orienteres om ændring af taksten.

 

For de selskaber omfattet af regulering i form af prisloft, vil vi anbefale, at der laves en nærmere gennemgang af betydningen i forhold til prisloftet.

 

 
Print denne side

Kontakt

Peter Damsted

Telefon +45 25 29 47 81

pdamsted@kpmg.dk

 

 

Anders Klinge

Telefon +45 25 29 46 73

aklinge@kpmg.dk