Skatterådet har afgivet bindende svar om et selskab, der ejede to grunde på sammenhængende matrikler. Der havde tidligere befundet sig en bygning på den ene af grundene, men på grund af en storm var bygningen blæst ned, så kun soklen stod tilbage. Bygningen og grundene havde udelukkende været anvendt til momsfritaget udlejning.
Selskabet påtænkte at sælge grundene, idet der var finansieringsvanskeligheder i forbindelse med at opføre en ny bygning.
Skatterådet fandt, at salget af grundene ville være momspligtigt, idet der var tale om salg af byggegrunde. Skatterådet lagde bl.a. vægt på, at det ikke havde nogen betydning, at grundene havde været udlejet momsfrit, fordi ejendommen efterfølgende havde skiftet karakter, og at lokalplanen for området ikke udelukkede mulighed for bebyggelse, idet der kunne opnås dispensation for strandbeskyttelse.
Endvidere lagde Skatterådet vægt på, at der havde været interessesammenfald mellem selskabet og koncernforbundne selskaber, således at det ikke kunne udelukkes, at ejendommene reelt havde været anvendt direkte i selskabets momspligtige virksomhed eller i koncernforbundne selskabers momspligtige virksomhed - hvorfor salget i forlængelse heraf også ville være momspligtigt.
Det bindende svar understreger, at der altid er tale om en samlet konkret vurdering af de konkrete faktiske omstændigheder af, hvorvidt et salg af fast ejendom er momspligtigt eller ej, hvilket indbefatter en vurdering af hele koncernens forhold som sådan.
Skatterådet har bekræftet i et bindende svar, at et selskab, der havde til formål at udvikle og sælge de af selskabet ejede arealer og byggegrunde, drev momspligtig virksomhed, og derfor kunne fradrage momsen af omkostninger til etablering af infrastruktur i form af bl.a. en cykel- og gangforbindelse fra en nærliggende station, veje, cykelstier, pladser, kanaler, kaj med promenade o.lign.
Videre bekræftede Skatterådet, at selskabet også havde fradragsret for momsen af omkostninger til infrastruktur, der vedrørte arealer, som ikke var ejet af selskabet, men i stedet var ejet af kommunen.
Endelig bekræftede Skatterådet, at en senere overdragelse af infrastrukturen til kommunen kunne sidestilles med
overdragelse af infrastruktur til de private grundejere, og der skulle ikke betales udtagningsmoms i forbindelse med overdragelsen til kommunen.
Det bindende svar åbner op for en udvidelse af fradragsretten til også at omfatte bygge-, udviklings- og opførelsesomkostninger, der er afholdt i forbindelse med tilstødende arealer, der ikke er ejet af omkostningsbæreren.
Skatterådet fastslår endnu engang praksis i det bindende svar om pengeinstitutters og finansieringsselskabers køb og salg af fast ejendom som ufyldestgjorte panthavere.
Momspligten ved panthavers køb afhænger af en vurdering af sælgers momsmæssige status. I den konkrete situation var købet momspligtigt, fordi sælger blev anset for at være en momspligtig person.
Derimod ville salget af ejendommen overtaget som ufyldestgjort panthaver være momsfrit, idet salget ikke kunne anses for at være en momsmæssig levering, og derfor ikke var omfattet af momslovens anvendelsesområde.
Skatterådet fastslår samtidig, at momsfritagelsen for en ufyldestgjort panthavers salg af fast ejendom er på betingelse af, at salget sker til en momsregistreret virksomhed, og at den faste ejendom ikke i perioden mellem panthavers køb og salg har været anvendt som led i momspligtig virksomhed.
Den særlige praksis for køb og salg af fast ejendom som ufyldestgjort panthaver må således anses for at være rimelig klar på området.
Skatterådet har anset et grundareal fra en landbrugsbedrift beliggende i landzone for at kunne anses som en byggegrund i momsmæssig forstand, idet grundarealet i princippet må bebygges. Salget af grundarealet ville derfor være et momspligtigt salg af en byggegrund.
Det fremgår af momsbekendtgørelsen, at der er tale om en byggegrund, hvis der er tale om et ubebygget areal, som efter planloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf er udlagt til formål, der muliggør opførelse af bygninger.
I det bindende svar har Skatterådet anset det for at være uden betydning for vurderingen af, om der er tale om en byggegrund, at grundarealet ikke var omfattet af nogen lokalplan for området, men alene af en gammel kommuneplanramme fra den tidligere kommune, som fortsat var gældende.
På baggrund af det bindende svar kan et grundareal således i en konkret situation blive anset for at være en byggegrund, selvom grundarealet f.eks. ikke er beliggende i byzone eller er omfattet af nogen lokalplan for området, der udlægger arealet til bebyggelse.
Vi er naturligvis behjælpelige med at rådgive om de særlige problemstillinger, der kan opstå i forbindelse med reglerne om moms på salg af fast ejendom, herunder om mulighederne for at momsoptimere i forbindelse hermed.