Dette kan også få både direkte økonomiske samt administrative konsekvenser for den danske virksomhed, som lejer lønmodtageren fra dennes udenlandske arbejdsgiver.
Reglerne om dansk skattepligt fra første arbejdsdag i Danmark på lejet arbejdskraft fra udlandet har eksisteret siden 1982, hvor reglerne blev indført som et værn mod, at en dansk virksomhed lejede arbejdskraft fra udlandet i stedet for at ansætte medarbejderen direkte i den danske virksomhed, hvilket medførte dansk beskatning fra første arbejdsdag i Danmark.
Reglerne om arbejdsudlejebeskatning gjaldt ikke, hvis der ikke var tale om leje af arbejdskraft men derimod indgåelse af "entreprisekontrakt" med en udenlandsk virksomhed, dvs. hvor den udenlandske underentreprenør havde den økonomiske risiko for arbejdet samt ansvar og instruktionsbeføjelse m.v. i relation til de udenlandske medarbejdere - i modsætning til arbejdsudleje, hvor disse karakteristika ligger ved den danske virksomhed.
Med virkning fra 20. september 2012 (dog med overgangsordning til 1. oktober 2013 for allerede indgåede kontrakter) er der indført en ændret definition af, hvornår udenlandske lønmodtagere er skattepligtige til Danmark i henhold til reglerne om arbejdsudleje, således at entreprisekontrakter, som hidtil ikke har medført dansk skattepligt for de udenlandske lønmodtagere, nu i mange tilfælde vil medføre skattepligt - nemlig, når der er tale om: "indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde for en virksomhed her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden".
De ændrede regler suppleres med en ny 183-dages regel, som medfører dansk skattepligt for den udenlandske medarbejder uanset, at han ikke er arbejdsudlejet, og hans udenlandske arbejdsgiver ikke har skattemæssigt fast driftssted i Danmark. Denne regel omtales ikke nærmere nedenfor.
Det er efter de nye regler afgørende at få klarlagt, om det udførte arbejde udgør en integreret del af den danske virksomheds sædvanlige forretningsområde.
Dette betyder også, i henhold til lovforarbejderne, at arbejdsudlejebeskatning kan undgås, hvis det pågældende arbejde er "permanent outsourced" og "tilstrækkeligt udskilt" fra virksomhedens forretningsområde, hvilket i praksis vil bero på en konkret vurdering af hver enkelt virksomheds faktiske forhold, hvor der i en del tilfælde kan være behov for at få afgrænsningen nærmere defineret ved anmodning om bindende svar fra Skatterådet.
Efter KPMG's opfattelse påhviler pligten til indeholdelse og indberetning af arbejdsudlejeskat ikke den danske virksomhed men derimod den udenlandske underentreprenør, hvis denne har såkaldt fast driftssted i Danmark eller har etableret sig med et selskab i Danmark.
Endvidere er der efter KPMG's opfattelse gode argumenter for, at de danske dobbeltbeskatnings-
overenskomster ikke tillader dansk beskatning i samme omfang, som der efter Skatteministeriets opfattelse er mulighed for efter de ændrede danske regler.
Skatten, som udgør 35,6 % inkl. AM-bidrag, skal indeholdes af lønsummen for arbejde udført i Danmark. Kan den indeholdelsespligtige ikke få oplyst de udenlandske lønmodtageres løn, skal der foretages indeholdelse i den samlede betaling til den udenlandske virksomhed, dvs. den samlede kontraktsum, inkl. materialer, løn for arbejde udført i udlandet m.v. Kontraktsummerne bør derfor specificeres i en sådan grad, at løn for arbejde udført i Danmark kan identificeres tilstrækkeligt, således at grundlaget for arbejdsudlejeskatten derved minimeres.
Da ikke alle dele af lønpakken og omkostningsgodtgørelser skal indgå i grundlaget for indeholdelse af arbejdsudlejeskat, er det væsentligt at få alle beløb tilstrækkeligt specificeret.
Som følge af den udvidede definition af skattepligtig arbejdsudleje bør danske virksomheder, som anvender udenlandske underleverandører eller udenlandsk arbejdskraft, i øvrigt indføre interne processer til sikring af overholdelse af skattereglerne, idet manglende indeholdelse vil medføre, at skatten påhviler den danske virksomhed, hvis indeholdelsespligten påhviler denne. Sådanne processer bør inkludere bl.a. godkendelsesprocedurer, kontraktsparadigmer, kontrolprocedurer, kommunikationsplan samt sikring af tilstrækkelige administrative ressourcer og procedurer til løbende administration og overholdelse af reglerne. Arbejdsudlejereglerne bør tages i betragtning allerede i den tidlige tilbuds-/udbudsfase.
KPMG kan assistere med alt fra ad hoc-sparring og rådgivning til A-Z-løsninger, inkl. månedlig administration af arbejdsudlejeskatten, gennemgang og optimering af kontrakter, vurdering af reglernes rækkevidde på virksomhedsspecifikke og projektspecifikke forhold samt kontakt med skattemyndighederne herom.
For flere oplysninger og en uforpligtende drøftelse om reglernes betydning for jeres virksomhed, kontakt din KPMG-revisor eller vores specialist på området, Tax Partner Per Ørtoft Jensen.