De seneste års økonomiske krise har medført, at en del pengeinstitutter er gået konkurs med det følge, at kunder med indestående over 750 tkr. har lidt tab. Skal man tolke mediernes dækning heraf, er der noget, som tyder på, at der vil komme flere bankkrak.
Samtidigt er renteniveauet historisk lavt, og på den korte bane er der ikke udsigt til væsentlige rentestigninger. Som konsekvens heraf gennemsøger uddannelsesinstitutionerne pengemarkedet for at opnå den højeste forrentning af deres overskydende likviditet. Ofte er det de banker, som har mest brug for likviditeten, der tilbyder den højeste forrentning.
Dilemmaet er således at opnå den højeste forrentning uden samtidig at påtage sig unødvendige risici.
Uden en god finanspolitik vil det være op til skolens daglige ledelse at forholde sig til ovenstående risici og muligheder. Det vil ofte være en vanskelig opgave for den daglige ledelse, der kun sjældent har modtaget uddannelse heri.
KPMG anbefaler derfor, at alle skoler udarbejder en finanspolitik, som godkendes af skolens bestyrelse. Finanspolitikken skal betragtes som et arbejdsredskab for skolens ledelse og bestyrelse til brug for den løbende håndtering af skolens låneportefølje og overskudslikviditet.
Målet med en finanspolitik er at fremskaffe den nødvendige anlægsfinansiering billigst muligt og samtidig reducere de finansielle risici. Endelig skal politikken sikre, at skolen overholder de love og regler, som skolen er underlagt.
Udarbejdelse af en finanspolitik behøver ikke at være en tidskrævende opgave. Det er vores anbefaling, at den laves kort, konkret og operationel og således kun indeholder retningslinjer for forhold, som er relevant for skolen.
Skolerne placerer typisk deres likviditet i danske pengeinstitutter og/eller danske obligationer.
Set i lyset af ovenstående risici er det vores anbefaling, at der i finanspolitikken positivt tages stilling til de pengeinstitutter, som skolen må have indeståender i og med hvilke beløb.
Ved placering af likviditet på aftaleindlån bør finanspolitikken endvidere tage stilling til den maksimale løbetid herpå.
Skoler, der investerer i obligationer, skal være opmærksomme på kursrisikoen. Stiger renteniveauet, vil kurserne på obligationerne alt andet lige falde og visa versa. Derfor skal finanspolitikken forholde sig til, hvordan ledelsen vil overvåge og styre denne risiko.
De fleste skoler er finansieret ved realkreditlån og/eller bankfinansiering. Ofte er gælden sammensat således, at det er en kombination af variabelt forrentede lån og lån med fast rente. Endvidere er der en del skoler, som anvender renteswaps til sikring af variabelt forrentede lån.
En god finanspolitik bør indeholde retningslinjer for:
- Beslutningskompetence, herunder hvem der kan forpligte skolen.
- Lån med fast eller variabel rente. Ved brug af begge typer skal grænserne herfor beskrives i finanspolitikken, f.eks. at maksimalt 40 % af gældsporteføljen må være variabelt forrentet.
- Krav til antallet af udbud fra finansieringsinstitutter i forbindelse med optagelse af nye lån.
- Krav til beslutningsgrundlag i forbindelse med optagelse af nye lån.
- Løbetid og afdragsprofil.
- Optagelse af gæld i fremmed valuta.
- Brug af finansielle instrumenter.
- Angivelse af de modparter skolen vil indgå forretninger med.
Kontakt KPMG hvis du har spørgsmål eller brug for vejledning til udarbejdelse af en finanspolitik.