Danmark

Oplysninger

  • Ydelse: Audit
  • Dato: 04-10-2012

Regnskabsmæssige konsekvenser af nye hæftelsesregler i en sambeskatning 

Med vedtagelsen af skattereformen (L173) hæfter selskaber i en sambeskatning fremover for selskabsskatter samt kildeskatter på udbytter, renter og royalties opstået inden for sambeskatningskredsen. Hæftelserne skal afspejles i årsregnskaberne for de berørte selskaber som eventualforpligtelser fra og med det tidspunkt hæftelserne træder i kraft.

Regnskabsmæssige konsekvenser af hæftelserne

 

De nye hæftelsesregler har både betydning for selskaber, der aflægger årsregnskab efter årsregnskabsloven, og for selskaber, der aflægger årsregnskab efter IFRS.

 

Præsentation og oplysninger og eventuel indregning af sambeskatningshæftelser

 

Et selskab, der hæfter for selskabsskatter og kildeskatter vedrørende øvrige selskaber i sambeskatningen, skal regnskabsmæssigt som udgangspunkt behandle hæftelsen som en eventualforpligtelse i henhold til IAS 37 eller ÅRL § 64 .

 

Hæftelsen skal oplyses i årsregnskabet under eventualforpligtelser på linje med de krav, der er gældende for afgivne garantier og kautioner, medmindre risikoen for at hæftelsen medfører afståelse af økonomiske fordele anses for at være helt usandsynlig.

 

Er der derimod forhold, som indikerer, at det vil være mere end 50 % sandsynligt, at selskabet skal afstå økonomiske fordele over for SKAT på vegne af hæftelsen og øvrige selskabers manglende betaling af skatter i sambeskatningen, skal der i stedet indregnes en hensat forpligtelse eller en gældsforpligtelse.

 

Endvidere skal det vurderes, om det vil være muligt for selskabet at indregne en godtgørelsesret mod det selskab i sambeskatningskredsen, som ikke har formået at betale. Indregning af en godtgørelsesret under årsregnskabsloven kræver mere end 50 % sandsynlighed for, at der opnås økonomiske fordele, og at måling af tilgodehavendet kan opgøres pålideligt. Under IAS 37 vil indregning af en godtgørelsesret ud over kravet om pålidelig måling kræve, at et sandsynlighedsniveau, der er "virtually certain" (mere end 90 % sikkert) før indregning kan ske. I praksis vil en godtgørelsesret dog ofte opfylde indregningskriteriet, hvad enten det er ÅRL eller IFRS krav, idet der eksisterer et tilgodehavende/regresret, som er fastsat ved lov. Derved skal forpligtelsen og godtgørelsesretten i praksis ofte indregnes samtidigt. Den største regnskabsmæssige udfordring er i denne forbindelse snarere usikkerheden omkring muligheden for genindvinding og dermed målingen af godtgørelsesretten.

 

Oplysninger om eventualforpligtelser skal så vidt muligt oplyses med beløbsangivelse, jf. IAS 37.86 eller ÅRL § 64.

 

I IAS 37.86 stilles følgende krav til oplysninger om eventualforpligtelser:

 

Unless the possibility of any outflow in settlement is remote, an entity shall disclose for each class of contingent liability at the end of the reporting period a brief description of the nature of the contingent liability and, where practicable: 

 

  • an estimate of its financial effect, measured under paragraphs 36–52; 
  • an indication of the uncertainties relating to the amount or timing of any outflow; and 
  • the possibility of any reimbursement.

 

ÅRL § 64 stiller lignende oplysningskrav, herunder også krav om beløbsangivelse hvis muligt.

 

Yderligere oplysninger om transaktioner med nærtstående parter under IFRS

 

Et selskab, der aflægger årsregnskab efter IFRS, skal endvidere være opmærksom på, at IAS 24.18 kræver oplysninger om transaktioner med nærtstående parter, herunder oplysninger om økonomiske forpligtelser ("commitments"), som er nødvendige for regnskabslæserens forståelse af de potentielle konsekvenser af relationen med nærtstående parter.

 

Således vil IAS 24.18 (b) i relation til sambeskatningshæftelse kræve oplysninger om:

  • beløbsangivelse på transaktioner i årets løb, der er omfattet af sambeskatningshæftelsen
  • beløb på skyldige selskabsskatter og kildeskatter på udbytte, renter og royalties på balancedagen vedrørende øvrige selskaber i sambeskatningen, inkl. økonomiske forpligtelser, herunder
    • vilkår og betingelser for sambeskatningshæftelserne oplysninger om eventuelle sikkerhedsstillelser eller garantier, der er stillet eller modtaget i forbindelse med hæftelserne samt - vilkår og betingelser for sambeskatningshæftelserne
    • oplysninger om eventuelle sikkerhedsstillelser eller garantier, der er stillet eller modtaget i forbindelse med hæftelserne samt
  • eventuelle betalte skatter som følge af hæftelsen for selskabsskatter og kildeskatter vedrørende de øvrige selskaber i sambeskatningen og
  • eventuelle omkostninger, der er indregnet i regnskabsåret som følge af betaling af selskabsskatter eller kildeskatter for øvrige selskaber i sambeskatningen på grund af sambeskatningshæftelsen.

 

Oplysningsforpligtelsen i henhold til IAS 24.18 (b) vedrørende økonomiske forpligtelser kan eventuelt opfyldes ved krydshenvisning til noteoplysningerne om eventualforpligtelser i det omfang, at oplysningerne om eventualforpligtelser for sambeskatningshæftelse er dækkende til opfyldelse af IAS 24.18 (b).

 

Yderligere oplysninger om transaktioner med nærtstående parter under årsregnskabsloven

 

Et selskab, der aflægger årsregnskab efter årsregnskabsloven, skal endvidere være opmærksom på, at ÅRL § 98c kræver oplysninger om transaktioner med nærtstående parter, som ikke er indgået på normale markedsvilkår.

 

Baseret på en konkret vurdering kan betalinger, der foretages til SKAT, som er omfattet af sambeskatningshæftelsen ikke være foretaget på normale markedsvilkår. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis det vurderes, at det ikke vil være muligt for selskabet at indregne en godtgørelsesret mod det selskab i sambeskatningskredsen, som ikke har formået at betale skatten.

 

Når det vurderes, at der er gennemført transaktioner, som er omfattet af sambeskatningshæftelsen, og som ikke er foretaget på normale markedsvilkår, kræves der under årsregnskabsloven oplysninger om transaktioner med nærtstående parter med beløbsangivelse.

 

Ikrafttrædelse

 

Ikrafttrædelse af hæftelser vedrørende kildeskatter

 

Hæftelsesreglerne vedrørende kildeskatter på udbytter, renter og royalties træder i kraft den 1. juli 2012, hvormed et selskab i en sambeskatning hæfter for kildeskatter, der forfalder til betaling den 1. juli 2012 eller senere.

 

Årsregnskaber, der slutter den 1. juli 2012 eller senere, herunder også kalenderårsregnskaber for 2012 skal således afspejle hæftelser for eventuelle forfaldne kildeskatter pr. balancedagen, som vedrører de øvrige selskaber i sambeskatningen.

 

Ikrafttrædelse af hæftelser vedrørende selskabsskatter

 

Hæftelsesreglerne vedrørende selskabsskatter træder i kraft for indkomstår, der påbegyndes 1. juli 2012 eller senere. Det vil sige, at hvis et selskab aflægger kalenderårsregnskab, hæfter selskabet for selskabsskatter i sambeskatningen fra og med kalenderåret 2013.

 

Sambeskattede selskaber hæfter således fra og med ikrafttrædelsestidspunktet for selskabsskatter opstået i det første indkomstår, der påbegyndes 1. juli 2012 eller senere, samt selskabsskatter opstået i sambeskatningen i efterfølgende indkomstår.

 

De nye hæftelsesregler vedrørende skatter i en sambeskatning

 

De nye hæftelsesregler medfører, at et selskab i en sambeskatning hæfter for både selskabsskatter og kildeskatter på udbytter, renter og royalties, som er opstået inden for sambeskatningskredsen.

 

Det enkelte selskabs hæftelse er forskellig, afhængig af om selskabet er:

  • administrationsselskab eller et helejet sambeskattet selskab
  • et sambeskattet selskab, der ikke er helejet eller 
  • et selskab, der er udtrådt af sambeskatningen, hvor samme ultimative kapitalejerkreds direkte eller indirekte fortsat ejer mere end 50 % af kapitalandelene eller kontrollerer mere end 50 % af stemmerne i det udtrådte selskab.

 

Administrationsselskabets og helejede selskabers hæftelser

 

Administrationsselskabet og helejede selskaber i sambeskatningen hæfter ubegrænset og solidarisk for selskabsskatter og kildeskatter opstået inden for sambeskatningskredsen, herunder både vedrørende helejede og ikke-helejede selskaber. Hæftelsen vedrørende selskabsskatter omfatter acontoskatter, restskatter, tillæg og renter.

 

Den ubegrænsede og solidariske hæftelse medfører, at det ikke er en forudsætning for at gøre den solidariske hæftelse gældende, at SKAT forgæves har forsøgt at inddrive skattekravet hos det selskab, som kravet vedrører. Skatteministeriet har dog udtalt, at kravet som altovervejende hovedregel skal gøres gældende over for skyldnerselskabet, og kun mod de øvrige sambeskattede selskaber, hvis der ikke er udsigt til, at SKAT kan opnå dækning for kravet hos skyldnerselskabet.

 

Et sambeskattet selskab anses for helejet, når hele selskabets kapital ved indkomstårets udløb direkte eller indirekte er ejet af koncernens ultimative moderselskab, uanset om koncernens ultimative moderselskab er dansk eller udenlandsk. Herunder medregnes kapitalandele, der besiddes af samme ejerkreds, som det ultimative moderselskabs ejerkreds, ved afgørelsen af, om samtlige kapitalandele ved indkomstårets udløb er ejet af det ultimative moderselskab.

 

Ikke-helejede sambeskattede selskabers hæftelser

 

Selskaber, der ikke direkte eller indirekte er 100 % ejet af koncernens ultimative moderselskab, hæfter begrænset og subsidiært for selskabsskatter og kildeskatter på udbytte, renter og royalties.

 

Hæftelsen kan således først gøres gældende, når SKAT forgæves har forsøgt udlæg hos alle de selskaber i sambeskatningen, som der hæfter solidarisk og ubegrænset, dvs. administrationsselskabet og helejede sambeskattede selskaber.

 

Endvidere er hæftelsen begrænset til den andel af det samlede skattekrav mod sambeskatningen, der svarer til den forholdsmæssige andel af kapitalen i selskabet, der direkte eller indirekte ejes af det ultimative moderselskab.

 

Hæftelser for selskaber, som er udtrådt af sambeskatningen

 

Når et selskab udtræder af sambeskatningen, ophører det udtrædende selskabs hæftelse for de øvrige sambeskattede selskabers skatter. Administrationsselskabet og de øvrige selskaber, der forbliver i sambeskatningen, hæfter fortsat for det udtrædende selskabs skatter for de år, hvor det udtrædende selskab indgik i sambeskatningen.

 

Et selskab, der udtræder af sambeskatningen, men hvor samme aktionærkreds direkte eller indirekte kontrollerer det udtrådte selskab, hæfter fortsat som før selskabet udtræder af sambeskatningen.

 

Kontakt os

 

Jørgen Blom
Partner

Telefon +45 73 23 32 05
joergenblom@kpmg.dk

 

Kontakt os
Lea Andersen
Manager
Telefon: 7323 3153

Tilmeld e-nyheder

Få e-nyheder fra KPMG i din inbox
Tilmeld dig e-nyheder fra KPMG