Danmark

Oplysninger

  • Ydelse: Audit
  • Type: Nyheder og artikler
  • Dato: 30-11-2011

Forslag til nyt europæisk regnskabsdirektiv 

EU-kommissionen har offentliggjort forslag til nyt regnskabsdirektiv, der skal erstatte 4. og 7. direktiv om årsregnskaber og koncernregnskaber. Samtidig er der offentliggjort forslag til ændringer af transparensdirektivet.

Der lægges med forslagene særligt vægt på reduktion af de administrative byrder for små virksomheder, samt på mere gennemsigtighed og social ansvarlighed hos virksomhederne, herunder særligt hos multinationale koncerner. Der foreslås blandt andet krav om rapportering vedrørende "Payments to Governments" for store virksomheder og PIE's, der har aktiviteter inden for udvindingsindustrien og træfældning.

Baggrunden for de to forslag

EU-kommissionen har den 25. oktober 2011 offentliggjort forslag til nyt regnskabsdirektiv, der skal erstatte de eksisterende regnskabsdirektiver, nemlig 4. direktiv om årsregnskaber fra 1978 og 7. direktiv om koncernregnskaber fra 1983, samt forslag til ændringer til transparensdirektivet.


Samtidig udsendte Kommissionen to meddelelser om CSR (Corporate Social Responsibility) og SBI (Social Business Initiative) om Kommissionens planer på disse områder, herunder planer om at skabe større forbrugertillid og at øge virksomhedernes bidrag til samfundets "well-being". Disse meddelelser har ikke status af egentlige direktivforslag. Indholdet af meddelelserne om CSR og SBI omtales ikke nærmere i denne nyhed.


Spørgsmålet om muligheden for at indføre lempeligere regler for mikrovirksomheder er ikke behandlet i direktivforslaget, men dette emne bliver behandlet i Ministerrådet og Europa-Parlamentet i disse måneder som et separat initiativ til ændring af regnskabsdirektivet (4. direktiv).

Den foreløbige engelske version af direktivforslaget kan downloades nedenfor. Nærmere information kan findes på EU-kommissionens hjemmeside.

 


    Forslag til nyt regnskabsdirektiv
    Forslaget til nyt regnskabsdirektiv har en mere logisk struktur end de eksisterende regnskabsdirektiver og er opbygget med inspiration i byggeklodsmodellen i den danske årsregnskabslov, idet direktivet tager udgangspunkt i kravene for små selskaber samt dernæst i separate artikler beskriver de yderligere krav til henholdsvis mellemstore virksomheder, store virksomheder og "Public Interest Entities" (PIE), dvs. virksomheder af særlig offentlig interesse.
    De væsentligste ændringer til regnskabsdirektiverne er i øvrigt følgende:

    Beløbsgrænserne hæves
    Beløbsgrænserne for afgrænsningen af virksomhedskategorier (små, mellem, store) hæves til følgende størrelser:
     

    Mio. EUR/antal

    Klasse B

    Klasse mellemstor C

     

    Ny grænse

    Hidtidig grænse

    Ny grænse

    Hidtidig grænse

    Balancesum

    5

    4,4

    20

    17,5

    Nettoomsætning

    10

    8,8

    40

    35

    Gns. antal ansatte

    50

    50

    250

    250

 

Stigningen bliver reelt mindre for Danmark, idet man allerede har benyttet en mulighed i det nuværende direktiv til at lægge 10 % oveni henholdsvis balancesum og nettoomsætning for bl.a. valutakorrektion. Denne mulighed findes ikke i det nye direktiv. I Danmark vil overgrænsen for klasse B virksomheder derfor stige fra 72 mio. DKK til ca. 76 mio. DKK for så vidt angår omsætning og fra 36 mio DKK til ca. 38 mio. DKK for så vidt angår balancesum. Tilsvarende vil overgrænsen for klasse mellemstor C virksomheder stige fra 286 mio. DKK til ca. 304 mio. DKK for så vidt angår omsætning og fra 143 mio. DKK til ca. 152 mio. DKK for så vidt angår balancesum.


Reduktion af de administrative byrder for små virksomheder
Forslaget reducerer kravene til årsrapporter for små virksomheder, dvs. virksomheder i regnskabsklasse B. Herunder introducerer direktivet, som noget nyt i forhold til de eksisterende direktiver, en fuld harmonisering på EU niveau af regnskabskravene for små virksomheder, idet direktivet generelt ikke tillader de enkelte medlemslande at stille yderligere krav til årsrapporten for klasse B virksomheder. 
De væsentligste ændringer for små virksomheder (klasse B virksomheder) er følgende:

 

Antallet af noter vil blive begrænset til 5 nøgleområder.

  • Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis
  • Oplysninger om garantier, forpligtelser, eventualforpligtelser og ikke-balanceførte arrangementer
  • Oplysning om begivenheder efter balancedagen
  • Oplysning om langfristet gæld og gæld, som der er stillet sikkerhed for
  • Oplysning om transaktioner med nærtstående parter for så vidt angår transaktioner, der ikke er indgået på markedsmæssige vilkår.

 

Da regnskabskravene for små selskaber i henhold til direktivforslaget harmoniseres fuldstændigt, kan nationale regeringer ikke længere fastlægge yderligere krav, herunder notekrav. Danmark vil således ikke kunne stille yderligere notekrav til klasse B virksomheder, som i dag findes i årsregnskabsloven, hvis direktivet vedtages i sin nuværende form.

 

Der er ikke i direktivet revisionspligt for små virksomheder
Udkastet til det nye direktiv fastlægger revisionspligt for mellemstore, store samt PIE's, hvorimod der ikke i direktivet er revisionspligt for små virksomheder.

De enkelte medlemslande kan dog fortsat bestemme, at der skal være revisionspligt for små virksomheder i medlemslandet. Der er allerede i dag en option i direktivet for medlemslandene til at fritage små selskaber fra revision, så umiddelbart er vurderingen, at der reelt ikke foreslås ændringer på dette område. 

 

Krav om lande-for-lande rapportering for virksomheder, der har aktiviteter inden for udvindingsindustrien og træfældning
Der er i direktivforslaget indføjet nye krav om rapportering vedrørende "Payments to Governments", herunder skattebetalinger til de enkelte stater. Oplysningerne skal gives for betalinger til såvel EU-lande som lande uden for EU. Kravet vil være gældende for store virksomheder og PIE's, der har aktiviteter inden for udvindingsindustrien og træfældning.


Rapporteringen skal alene ske, når betalingerne er væsentlige for modtagerlandet. Direktivforslaget definerer ikke yderligere, hvad der menes med "væsentlig", men der lægges i direktivforslaget op til, at Kommissionen får bemyndigelse til yderligere at lovgive på området, med henblik på en konkretisering af væsentlighedsbegrebet.
Rapporteringen skal i henhold til direktivforslaget ske i en særskilt rapport.  

 

Forslag til ændringer af transparensdirektivet
Samtidig med de foreslåede ændringer til regnskabsdirektiverne foreslås der ligeledes en række ændringer til Transparensdirektivet.

Det foreslås bl.a., at kravet til børsnoterede virksomheder om at offentliggøre regnskabsinformation kvartalsvist via periodemeddelelser og kvartalsrapporter ophæves. Formålet med dette er dels at reducere de administrative byrder for de børsnoterede virksomheder og dels at reducere risikoen for kortsigtet volatilitet på finansmarkederne.
Herudover foreslås der ændringer til transparensdirektivet, der skal forhindre investorer i løbende at opbygge en kontrollerende ejerandel via finansielle instrumenter i en børsnoteret virksomhed (såkaldt "hidden ownership"), uden at dette kommer til offentlighedens kendskab.   

 

Kontakt

 

Jørgen Blom
Statsautoriseret revisor
Telefon +45 38 18 32 05
joergenblom@kpmg.dk

Årsregnskabsloven

Vi vil gerne sikre, at vores kunder altid får den bedste rådgivning om årsregnskabsloven.