Danmark

Oplysninger

  • Ydelse: Audit
  • Dato: 21-06-2012

Skatteændringer med regnskabsmæssig effekt 

Lovændringen, som er vedtaget den 13. juni 2012, omhandler ændringer af en række skattelove, herunder selskabsskatteloven, afskrivningsloven og kildeskatteloven. Ændringerne kan have konsekvenser for den regnskabsmæssige behandling af aktuelle og udskudte skatter som følge af en ændring af skattereglerne om begrænsninger i fremførselsmulighederne for skattemæssige underskud og forøget skattemæssigt afskrivningsgrundlag for driftsmidler m.v.

Vil du læse mere om de skattemæssige lovændringer, henviser vi til nedenstående nyheder:


Nye regler om underskudsbegrænsning for selskaber


Lov om ændring af afskrivningsloven – Øget afskrivningsgrundlag for driftsmidler


Underskudsbegrænsning for selskaber


Formålet med lovændringen er at sikre, at der sker en vis skattebetaling, uden at fratage selskaberne mulighed for fradrag for de udgifter, som de reelt har afholdt.


De nye regler har virkning for skattemæssige underskud, der fremføres til modregning ved opgørelse af den skattepligtige indkomst for indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2012 eller senere.


Den vedtagne lovændring giver fortsat selskaber ubegrænset adgang til at modregne fremførbare skattemæssige underskud i positiv skattepligtig indkomst inden for en grænse på op til 7,5 mio. kr. Ved anvendelse af skattemæssige underskud ud over denne grænse gælder, at der højst kan ske nedbringelse af den resterende positive skattepligtige indkomst med 60 %. Skattemæssige underskud vil fortsat kunne fremføres i en tidsubegrænset periode. Der vil således alene være tale om en tidsmæssig udskydelse for anvendelsen af skattemæssige underskud. Denne udskydelse kan have regnskabsmæssige konsekvenser i forhold til den tidshorisont, der anvendes for genindvinding af udskudte skatteaktiver.


Der kan ikke gives generelle retningslinjer for, hvor lang en tidshorisont, der kan anvendes som grundlag for opgørelsen af udskudte skatteaktiver. Den anvendte tidshorisont afhænger af mange forskellige forhold, herunder historiske resultater, historisk træfsikkerhed for budgetter i forhold til realiseret robusthed i selskabets indtjening, driftsmæssige risici m.v.


Den regnskabsmæssige indregning af aktuelle og udskudte skatter skal baseres på de skatteregler, der er vedtaget, eller i realiteten vedtaget på balancedagen. Ændringerne vil derfor som udgangspunkt alene have regnskabsmæssige konsekvenser for målingen af udskudte skatteaktiver i års- eller delårsrapporter, som har balancedag efter 13. juni 2012, hvor lovændringen blev vedtaget.


De regnskabsmæssige konsekvenser afhænger dels af, hvornår års- eller delårsrapporten har balancedag, og dels af hvornår års- eller delårsrapporten godkendes i forhold til, hvornår lovforslaget bliver vedtaget. Nedenstående tabel illustrerer de regnskabsmæssige konsekvenser for kommende års- og delårsrapporter:

 

Tidspunkt

Konsekvens

For regnskabsaflæggelser af års- og delårsrapporter med balancedag inden lovens vedtagelse

Ingen effekt på indregning og måling af udskudte skatter, der opgøres på grundlag af skatteregler vedtaget eller i realiteten vedtaget på balancetidspunktet.

Hvis der forventes en væsentlig effekt på de kommende års- og delårsrapporter, skal der gives oplysning om begivenheder efter balancedagen og eventuel usikkerhed ved indregning og måling. KPMG forventer dog i praksis, at sådanne oplysninger sjældent vil forekomme, medmindre de indregnede udskudte skatteaktiver, der er indregnet på grundlag af fremførbare skattemæssige underskud er meget væsentlige.

For regnskabsaflæggelser af års- eller delårsrapporter med en balancedag efter lovens vedtagelse

Målingen af aktuelle skatter vil ikke blive påvirket før lovens ikrafttrædelsestidspunkt.

Målingen af udskudte skatteaktiver kan blive påvirket i det omfang, selskabets muligheder for at udnytte skattemæssige underskud tidsmæssigt udskydes på grund af lovændringen.


 

Øget skattemæssigt afskrivningsgrundlag for driftsmidler


Med ændringen af afskrivningsloven får selvstændige erhvervsdrivende og selskaber i en tidsbegrænset periode mulighed for at vælge at afskrive 115 % af anskaffelsessummen på fabriksnye driftsmidler på en særskilt saldo. Ordningen, der alene vedrører fabriksnye driftsmidler, kan anvendes for anskaffelser i perioden fra og med den 30. maj 2012 og indtil udgangen af kalenderåret 2013.


Udskudt skat indregnes som bekendt af alle midlertidige forskelle mellem den regnskabsmæssige værdi og den skattemæssige værdi af et aktiv eller en forpligtelse.


Som udgangspunkt tillader IAS 12.15 b imidlertid ikke indregning af midlertidige forskelle, der opstår ved første indregning af aktiver og forpligtelser, som ikke er et led i en virksomhedssammenslutning. Fondsrådet har i en tidligere afgørelse konstateret, at indregning og måling af indkomstskatter i årsregnskabsloven skal ske i overensstemmelse med IAS 12.


Der kan derfor som udgangspunkt ikke indregnes et udskudt skatteaktiv beregnet som forskellen mellem kostprisen på aktivet og det skattemæssige afskrivningsgrundlag på 115 % af kostprisen. Det udskudte skatteaktiv, der opstår ved første indregning, skal i stedet oplyses i noterne til årsregnskabet, jf. IAS 12.81 e, indtil skatteaktivet er fuldt afviklet.

 

Der er dog en alternativ fortolkning til behandlingen af ovenstående, hvis lovændringen anses som en Investment Tax Credit.


Der findes ikke i regnskabslitteraturen en entydig definition på, hvad en Investment Tax Credit (ITC) er. ITC er ikke specifikt omtalt eller behandlet i hverken IAS 12 eller IAS 20, men den regnskabsmæssige behandling er scopet ud af begge standarder. I praksis er substansen bag ITC et tilskud, der modtages ved investeringer i specifikke aktiver.


Ofte vil ITC være et incitamentsprogram, der ydes via skattesystemet, og hvor den regnskabsmæssige behandling skal fastlægges ved analog anvendelse af enten IAS 12 eller IAS 20 afhængigt af, om ITC i substansen betragtes som et tilskud eller som et yderligere skattefradrag. Anvendelse af den ene eller den anden fremgangsmåde kan føre til forskellig indregning, måling, præsentation og oplysninger. Efter KPMG's opfattelse skal den regnskabsmæssige behandling fastlægges og vælges ved en grundig analyse af alle relevante omstændigheder og forudsætninger bag den konkrete ITC.


Analog anvendelse af IAS 20 fører til, at ITC indregnes som en regnskabsmæssig indtægt over den periode, der er nødvendig for at matche de forøgede skattemæssige afskrivninger, som ITC kompenserer for. Uudnyttede ITC indregnes som en udskudt indtægt i balancen. Derved bliver denne fremgangsmåde ikke meget anderledes end det ikke indregnede udskudt skatteaktiv som beskrevet ovenfor, når der bortses fra, at det udskudte skatteaktiv og den udskudte indtægt indregnes i balancen. Ved indregning i resultatopgørelsen indregnes tilskuddet formentlig i andre driftsindtægter, mens skatteomkostningen indregnes under skat af årets resultat.


Analog anvendelse af IAS 12 fører til, at ITC indregnes som en reduktion af den aktuelle skat i den regnskabsperiode, hvor de forøgede skattemæssige afskrivninger realiseres. Ikke-anvendt ITC indregnes på trods af ovenstående forbud mod at indregne midlertidige forskelle, der opstår ved første indregning som et udskudt skatteaktiv.  

 

Kontakt os

Kontakt os

Jørgen Blom

Statsaut. revisor

Telefon 7323 3205

joergenblom@kpmg.dk

Tilmeld e-nyheder

Få e-nyheder fra KPMG i din inbox
Tilmeld dig e-nyheder fra KPMG