Som en konsekvens af den økonomiske situation stiller omgivelserne endvidere store krav til virksomhedens budgetterings- og økonomistyringsprocesser og -systemer. Disse skal geares til at understøtte virksomhedens nødvendige, proaktive adfærd.
Det "almindelige" talarbejde på budget- og rapporteringstidspunkt bør derfor suppleres med en proaktiv tankegang - en tankegang, der bør afspejles i økonomifunktionens sparring med resten af virksomheden og i lige så høj grad i den interne ledelsesrapportering. Ud over at anvende og kommentere tal og statistik er der i en proaktiv ledelsesrapportering også forslag til ændringer og forbedringer.

Proaktiv adfærd kræver rettidige og retvisende tal, herunder nøgletal, hvor ændringsprocessen er let og smidig. Det stiller følgende krav til processen og systemerne:
- Ledelsesrapportering og nøgletal skal understøtte virksomhedens kritiske styringsmål
- Der fastsættes målinger, herunder også af ikke-finansielle KPI'er, der gør hurtig indgriben mulig
- Det skal være simpelt. Der bør være en kritisk afvejning af relevans i forhold til gennemskuelighed, således at rapporteringen illustrerer nøgletal for virksomhedens kritiske styringsmål på en overskuelig og gennemskuelig måde - gerne med anvendelse af grafer m.v.
- Overblik over sammenhængen mellem de opstillede forudsætninger og de budgetterede tal
- Sammenhæng mellem budget og rapportering via anvendelse af samme kontoplan
- Effektivitet ved, at opfølgning og budgettering sker i samme system uden manuelle indtastninger og filflytninger - og med integration mellem budget- og økonomisystem
- Sikkerhed gennem systemmæssig sammenhæng mellem drifts-, balance- og likviditetsbudget
- Bedre beslutningsgrundlag via let tilgængelige konsekvensberegninger ved forskellige budgetscenarier samt opstilling af tidstro estimater.
Kontakt KPMG for at høre mere om, hvordan en proaktiv budget- og økonomistyringsmodel kan skabe et effektivt overblik for netop din virksomhed.
Vi har forskellige mulige løsninger, bl.a. det webbaserede budget- og opfølgningssystem budget123 (der leveres af merc IT), som i høj grad lever op til ovenstående krav til system og proces.