Danmark

Oplysninger

  • Ydelse: Audit
  • Type: Nye love og regler
  • Dato: 01-03-2013

Nye krav om måltal og politikker for kønskvoter 

Loven med krav om måltal og politikker for en bedre kønsfordeling i det øverste ledelsesorgan og på virksomheders øvrige ledelsesniveauer generelt træder i kraft den 1. april 2013 i de forskellige selskabsretlige love, herunder i selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om finansielle virksomheder og lov om visse erhvervsdrivende virksomheder m.v.

Lovens målgruppe og ikrafttræden

 

Rapporteringskravet i årsregnskabsloven om måltal og politikker for kønskvoter har dog allerede virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2013 eller senere.


Kravet gælder store C virksomheder og D virksomheder, herunder også IFRS-aflæggere i regnskabsklasse C stor og D. Tilsvarende rapporteringskrav vil blive indført på det finansielle område ved ændring af regnskabsbekendtgørelser.


Loven om kønskvoter er vedtaget uden væsentlige ændringer i forhold til lovforslaget


Der henvises derfor til yderligere omtale af lovforslaget i den tidligere nyhed Lovforslag om kønskvoter og rapportering herom.


Krav om hurtig reaktion


Ledelser i de omfattede virksomheder skal være særligt opmærksomme på, at der for 2013 regnskabsår stilles krav om udarbejdelse af måltal for den kønsmæssige sammensætning i det øverste ledelsesorgan. Derudover skal der udarbejdes politikker for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i virksomhedens øvrige ledelsesniveauer generelt.


Da der allerede skal rapporteres i årsrapporten 2013 om virksomhedens måltal for kønsfordelingen i det øverste ledelsesorgan og om politikker om en bedre kønsfordeling i øvrige ledelsesniveauer generelt, er det væsentligt, at ledelserne får drøftet og fastlagt disse måltal og politikker hurtigt, så virksomhederne er i stand til at rapportere om måltal og politikker og udviklingen i disse allerede i 2013 årsrapporten.


Ny vejledning og FAQ


Erhvervsstyrelsen har den 21. februar 2013 udsendt en vejledning og en FAQ til vejledningen med henblik på at give virksomhederne nogle redskaber til at implementere de nye regler, der gælder for store virksomheder, allerede for regnskabsåret 2013.


Vejledningen indeholder en redegørelse for de nye regler og for et par af de eksisterende initiativer (best practice), der kan udgøre inspiration til virksomhedernes udarbejdelse af politikker for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i virksomhedernes øvrige ledelsesniveauer.

 

Måltal og politikker for kønsmæssig sammensætning af ledelsen


Spørgsmål/svar om måltal og politikker for kønsmæssig sammensætning af ledelsen 

 

Kontakt os

Kontakt os

Jørgen Blom

Statsaut. revisor

Telefon 73 23 32 05

joergenblom@kpmg.dk

Tilmeld e-nyheder

Få e-nyheder fra KPMG i din inbox
Tilmeld dig e-nyheder fra KPMG