Oplysninger

  • Ydelse: Audit, Små og mellemstore virksomheder, SMV
  • Type: Nyhedsbrev
  • Dato: 21-09-2011

Kan din virksomhed få finansiering fra Vækstfonden? 

Vækstfonden råder over betydelig kapital til finansiering af vækstvirksomheder. Virksomhederne jagter de færre risikovillige penge, der er til rådighed, og det stiller store krav til indholdet af investorernes beslutningsgrundlag.

Vækstfonden råder over betydelig kapital til finansiering af vækstvirksomheder med op til 250 ansatte. En vækstvirksomhed har potentiale og er i udvikling, og det er netop denne type virksomhed, der med hjælp fra vækstfondens kapital, skal medvirke til et økonomisk opsving i dansk erhvervsliv.

 

Kapitaltilførslen kan ske direkte i form af lån, kautioner, eller egenkapital.

 

Egenkapitaltilførslen foretages enten direkte af Vækstfonden eller gennem forskellige fonde, herunder investeringsfonde, som gennem Dansk Vækstkapital netop har sikret sig en kapitaltilførsel på mindst 5 mia. kr. Formålet med, at den enkelte virksomhed tilføres egenkapital, er bl.a., at virksomheden derved opnår bedre mulighed for traditionel bankfinansiering.

 

De konkrete finansieringsmodeller fremgår af Vækstfondens hjemmeside.

 

Investorernes beslutningsgrundlag

 

Selv om Vækstfonden kan komme med betydelig kapital til den enkelte virksomhed – nu op til 25 mio. kr. – er fonden ikke en uudtømmelig guldåre, som alle og enhver blot kan tage sin del af. Følgerne af finanskrisen viser et billede, hvor flere og flere virksomheder jagter de færre risikovillige penge, der er til rådighed. Det stiller større krav til indholdet af investorernes beslutningsgrundlag.

 

Når en virksomhed jagter risikovillig kapital - uanset om det er hos Vækstfonden eller hos andre investorer - må virksomheden derfor gøre sit forarbejde og levere et gennemarbejdet og attraktivt beslutningsgrundlag for investorerne. Ellers finder ansøgningen automatisk hen i den større og større udbakke med afslag.

 

Investorernes beslutningsgrundlag er typisk virksomhedens forretningsplan, men den må ikke være for lang, for teknisk og for bred. Forretningsplanen skal derimod indeholde et investeringsoplæg indeholdende en beskrivelse af virksomhedens:

 

  • Videnskompetencer (ledelse, nøglemedarbejdere og organisation)
  • Produkt/ydelse - og den nuværende og fremtidige efterspørgsel og konkurrencesituation.
  • Hvor er det konkret, at virksomheden kan tilføre kunderne unik værdi?
  • Kapitalstruktur og -behov – underbygget af budgetter
  • Fremtidsudsigter, herunder navnlig vækstscenarier
  • Følsomhedsanalyser, risikovurdering og exit-strategier.

 

Har din virksomhed brug for finansiering? 

 

KPMG har stor rådgivererfaring og vil kunne støtte dig i din ansøgningsproces.  

 

Kontakt

Kaj Glochau
Telefon: 7332 5814

kglochau@kpmg.dk