Efterlønsalderen forhøjes gradvist fra 2014, så den tidligste efterlønsalder (i dag 60 år) i 2023 vil være 64 år. Efterlønsperioden nedtrappes fra 2018 (indtil da fem år), så den i 2023 vil være tre år.
Også folkepensionsalderen hæves. Folkepensionsalderen hæves med 6 måneder om året fra 2019 til 2022, så den i 2022 vil være 67 år. Den forventes dog at stige yderligere og måske blive 69 år for personer født i 1967 eller senere. Det er der nemlig mulighed for, hvis danskernes gennemsnitlige levealder fortsætter med at stige.
I perioden 2. april - 1. oktober 2012 kan alle danskere, som er medlem af efterlønsordningen og endnu ikke fyldt 60 år, vælge at få udbetalt deres efterlønsbidrag skattefrit, maksimalt godt 65.000 kr. Bidrag indbetalt fra 15. maj 2011 til udbetalingstidspunktet beskattes med 30 %.
Såfremt der vælges fortsat at være i efterlønsordningen, og der vælges at arbejde i stedet for at benytte sig af ordningen, kan der optjenes en skattefri præmie på maksimalt 147.516 kr. Optjeningen sker i portioner. En portion er 12.293 kr. og kræver 481 timers arbejde (svarende til et kvartals fuldtidsarbejde). For at kunne optjene en skattefrie præmie skal der arbejdes på fuld tid frem til 3 år før folkepensionsalderen. Fuld tid er i den forbindelse minimum 30 timer pr. uge.
I den nye efterløn sker der øget modregning i efterlønnen både for private pensioner og firma-/arbejdsmarkedspensioner for personer født i 1956 og senere.
Hvis der vælges ikke at få løbende udbetaling af pension sammen med efterlønnen, så sker der modregning med 4 % af den samlede pensionsformue. Hvis der vælges udbetaling af pensionen samtidig med efterlønnen, sker modregning med 64 % af det udbetalte pensionsbeløb.
Ifølge Penge & Privatøkonomi er det økonomisk fordelagtigt at hæve efterlønnen, såfremt der er mere end 18 år til tidspunktet for tildeling af folkepension, da det opsparede beløb inkl. det udbetalte efterlønsbidrag svarer til den skattefrie præmie.
Mange danskere har allerede på nuværende tidspunkt valgt at forlade efterlønsordningen og dermed få udbetalt de indbetalte efterlønsbidrag. Mange er dog fortsat i tvivl.
Inden der træffes beslutning om f.eks. at få udbetalt den opsparede efterløn, flytte pengene over på den private pensionsopsparing eller træffe andre beslutninger om efterløn og pension, bør der søges rådgivning. Hvad der bedst kan betale sig, afhænger af den konkrete situation.