Der er i princippet ikke grænser for, hvad du kan udvikle dig til i KPMG. Måske starter du som revisortrainee og skifter senere job internt til vores Advisoryfunktion. Måske har du ambitioner om at blive en suveræn specialist, men gør i stedet karriere som leder. Måske regner du med at være udstationeret et par måneder, men ender med at være længe i udlandet. Uanset hvad er alle karrieredøre åbne for dig, der kan og vil. Og der kommer hele tiden nye muligheder
Høj faglighed og kvalitet er afgørende for KPMG. Det vil du opleve, når du hele tiden bliver inspireret til at yde dit bedste, blive dygtigere og lære af dine kolleger, der er blandt landets bedste. Vores omfattende interne uddannelsesprogram sikrer, at du er klædt på til de udfordringer, du møder som revisor og rådgiver. Uddannelsen starter dag 1 og slutter aldrig i KPMG.
Du gør en forskel i KPMG – for vores kunder, dine kolleger og dig selv. Når du kan dit håndværk og har gjort dig dine første erfaringer, bliver du en betroet rådgiver for dine kunder. Du giver dem overblik i en kompleks verden og hjælper dem til at træffe beslutninger, der er rigtige for deres virksomhed – og som skaber vækst og forretningsmæssig succes.
Du møder alle typer kunder og opgaver, fra iværksætteren og den offentlige organisation til store, internationale og børsnoterede selskaber. Det giver dig en alsidig hverdag og en enorm indsigt og relationer i erhvervslivet, som er gavnlig for din karriere på alle måder.
Arbejdet i KPMG er en holdindsats. Et hold, der spiller i den absolutte top, og hvor talenter og eminente spillere leverer varen. Hvor et stærkt fællesskab, top-professionalisme og mental styrke er forudsætningen for, at vi vinder. Derfor gør vi også meget ud af det sociale liv og samarbejdet på tværs af faglighed og geografi i KPMG.