Tre KPMG’ere giver her deres bud på, hvorfor deres job som konsulent giver dem mening, og hvad der driver dem til at levere toppræstationer – både personligt og fagligt.
Rådgivning ned på jorden
"Vi går meget langt for at skabe den mest effektive og professionelle løsning for vores kunder. Det er ikke teori og flotte modeller, der skaber resultaterne - det er livslang, international erfaring fra alle typer brancher, der gør os i stand til at fokusere dér, hvor værdien er størst. Det er vores evne til at lytte, stille de rigtige spørgsmål, hjælpe kunderne til rigtige beslutninger og få tingene implementeret, der gør forskellen. Og gerne lidt hurtigt"
Anders Ekman, Head of Advisory i KPMG
"Der er ikke to dage, der er ens. Nye kunder, nye brancher og nye virksomheder, der står over for udfordringer inden for Mergers & Acquisitions. Typisk med stærk international karakter, hvad enten det er danske virksomheder, der køber op i Frankrig eller Uzbekistan, eller kinesiske, indiske og amerikanske virksomheder, der køber op i Norden.
Jeg er vild med variationen, det internationale aspekt (har bl.a. været udstationeret i 1½ år), og at vi løser opgaver på højt plan. Et opkøb er alt andet lige strategisk for kunderne, og derfor arbejder vi tæt sammen med topledelsen. Jeg værdsætter også det tætte samarbejde, når vi på tværs af kompetencer i KPMG arbejder tæt sammen i et højt tempo mod en fælles deadline"
Mads Steensen, associate director i Transaction Services
"Mit drive er at komme ud til virksomheder, jeg måske kun kender sparsomt. Lynhurtigt at skulle forstå deres situation og derefter scope opgaven - gøre et stort og uoverskueligt problemområde til noget konkret, vi kan arbejde med. Skære det på den rigtige måde, så vi også kommer til at arbejde med det rigtige.
Og derefter åbne min værktøjskasse, trække på min erfaring og skabe en løsning, der fungerer i praksis for kunden - også efter jeg er gået ud af døren igen. Helt afgørende er det at etablere et tillidsfuldt samarbejde med de mennesker, vi er i dialog med. Høj som lav. Forstå deres situation og behov. Og nå i mål. Det giver mig meget"
Charlotte Skovgaard, director i Business Performance Services
Mød bl.a. Lasse Dalgaard Jensen, der fortæller om at være ansat i Advisory.