Danmark

Oplysninger

  • Type: Arrangement
  • Dato: 17-09-2013

Indsigt i IFRS 

Indsigt i IFRS
– en workshop over seks dage, der bygger på tæt dialog og læring ud fra dine udfordringer og vores erfaringer

IFRS – en udfordring i praksis

 

Et er standarder, retningslinjer og regler – et andet at skulle håndtere arbejdet med IFRS i dagligdagen. Hvordan håndteres for eksempel nedskrivningstesten for goodwill og andre langfristede aktiver, og hvordan undgår du de mange faldgruber, der er ved nedskrivningstestens gennemførelse? Og hvordan håndterer du finansielle instrumenter, herunder særligt kravene til regnskabsmæssig sikring?

 

Andre praktiske udfordringer er f.eks., hvordan du måler og præsenterer aktiebaserede vederlæggelsesordninger og andre personaleydelser. Hvordan du udskiller og måler kunderelationer og andre immaterielle aktiver ved virksomhedskøb. Eller hvordan du håndterer dekomponering af langfristede aktiver og præsentation af aktiver bestemt for salg.

 

Kan du nikke genkendende til udfordringerne, så er vores inspirerende og praktisk orienterede workshop oplagt for dig. Her vil KPMG’s bedste IFRS-specialister guide dig gennem den til tider uoverskuelige IFRS-jungle og give dig værktøjer og guidelines, du umiddelbart kan anvende i din hverdag.

 

Seks heldagsmoduler, der løfter sløret for IFRS i praksis

 

Workshoppen består af seks heldagsmoduler. Vi gennemgår og diskuterer de mest relevante IFRS-standarder og løfter sløret for, hvordan andre har håndteret udfordringerne gennem cases og erfaringer fra undervisernes rådgivning. Gennem hele forløbet supplerer vi med praktiske eksempler fra KPMG’s illustrative IFRS-modelårsrapport og fra danske IFRS-årsrapporter. Workshoppen er generelt dækkende og behandler derfor ikke branchespecifikke problemstillinger, herunder problemstillinger inden for den finansielle sektor.

 

Vi har valgt at lave små undervisningshold for at inspirere dig som deltager til at bidrage til dialogen med spørgsmål, egne erfaringer og problemstillinger og gode råd m.v. Når workshoppen er færdig, er du ikke kun blevet klogere, du har også fået en række værktøjer, som du kan bruge direkte i dit daglige arbejde. Du vil ligeledes få et kursusbevis med hjem.

 

 

Målgruppe

 

Workshoppen henvender sig til medarbejdere i virksomhedens regnskabsfunktion, herunder regnskabs- og økonomichefer, controllere og øvrige regnskabsmedarbejdere, der enten til daglig beskæftiger sig med intern og ekstern finansiel regnskabsrapportering i henhold til IFRS, eller som står foran at skulle bestride en funktion, der kræver IFRS-kompetencer.

 

For at opnå det optimale udbytte af workshoppen er det en fordel, at du har et godt kendskab til dansk regnskabsregulering (årsregnskabsloven) og et grundlæggende kendskab til IFRS.

 

Workshoppen henvender sig ikke til medarbejdere med stor teoretisk og praktisk erfaring i IFRS. Her anbefaler vi, at du tilmelder dig et af vores IFRS-specialkurser, herunder ”Dybere indsigt i IFRS”.

 

 

Efteruddannelsestimer

 

Workshoppen kvalificerer til 50 timers efteruddannelse for de deltagere på workshoppen, der er omfattet af den obligatoriske efteruddannelse af godkendte revisorer. Det kvalificerende timetal er påført kursusbeviset.

 

 

Kontakt

Faglige spørgsmål
Søren Kok Olsen

Partner
Telefon: 73 23 3869
E-mail: skolsen@kpmg.dk

 

Praktiske spørgsmål
Jeppe Hartmann
Seminarkoordinator
Telefon: 73 23 37 02
E-mail: jkpedersen@kpmg.dk

Tid og sted

Workshoppen er et samlet kursusforløb på 3x2 dage, hver dag fra kl. 9.00-16.45. Vi serverer morgenmad fra kl. 8.30.

 

Dag 1-2: Tirsdag-onsdag den 17.-18. september 2013

 

Dag 3-4: Tirsdag-onsdag den 29.-30. oktober 2013

 

Dag 5-6: Tirsdag-onsdag den 19.-20. november 2013

 

 

 

 

KPMG

Osvald Helmuths Vej 4

2000 Frederiksberg

Pris

Pris: 21.000 kr. ekskl. moms.

 

Ved tilmelding af mere end 1 person fra samme virksomhed får de efterfølgende personer 50 % rabat. Rabatten kan ikke kombineres med andre rabataftaler indgået med KPMG.

 

Tilmelding senest den 3. september 2013.

 

Hvis du efter tilmelding bliver forhindret i at deltage, er du velkommen til at give din plads til en kollega. Ved afbud senest to uger inden
kursusstart refunderer vi 50 % af kursusgebyret, seneste en uge før kursusstart 25 % og senere end en uge før er der ingen refusion.

KPMG i København: Revision og rådgivning

Revision og Skatterådgivning København

KPMG Danmarks hovedkontor ligger ved Flintholm Station på Frederiksberg. Vi er godt 800 medarbejdere på kontoret, heraf cirka 80 statsautoriserede revisorer.