Oplysninger

  • Ydelse: Tax, Moms told og afgifter
  • Type: Arrangement
  • Dato: 24-05-2012

2-dages kursus i momsmæssig håndtering af handel med udlandet 

Handel med udlandet
På dette kursus i momsmæssig håndtering af handel med udlandet bliver du opdateret i de specielle regler og love knyttet til dit arbejde med håndtering af internationale transaktioner.

Efter kurset har du færdighed i at genkende, kvalificere og finde retligt korrekte løsninger på momsmæssige udfordringer i forbindelse med handel med udlandet.

 

Undervisningsform

Momskurset veksler mellem teoretiske oplæg og dagligdagsrelaterede caseopgaver.

 

Målgruppe

Momskurset henvender sig til revisorer, advokater og virksomhedernes moms- og afgiftsansvarlige, som i deres hverdag har berøring med internationale transaktioner.

 

Indhold

  • Definitionen på varer, ydelser og blandede transaktioner 
  • Køb og salg af varer til og fra andre EU-lande, herunder
  • Fjernsalg
  • Trekantshandel og kædetransaktioner
  • Installering og montering af varer i udlandet
  • Levering af gas eller elektricitet gennem distributionssystem
  • Intrastat
  • Køb og salg af varer til og fra lande uden for EU (import og eksport)
  • Køb og salg af ydelser over landgrænser
  • EU-salg uden moms (listesystemet)
  • Betalingspligt og særlige registreringsregler
  • Særlige regnskabs-, momsangivelses- og fakturakrav
  • Momsrefusion 
  • Eksportmomsordning

 

Undervisere

Grethe Christensen, Master i Moms og Afgifter, LLM, SKAT i København

Claus Boldt, Director, KPMG i København

 

Begge undervisere har en lang karriere bag sig hos SKAT. Herudover har de i en årrække undervist i moms og afgifter i en lang række forskellige sammenhænge og har begge tidligere fungeret som rådgivere for forskellige EU- og Danida-finansierede momsprojekter i udlandet. Claus har siden 2008 været ansat som momsrådgiver hos KPMG.

 

Efteruddannelse
Momskurset i den momsmæssige håndtering af handel med udlandet kvalificerer til 16 timers efteruddannelse for godkendte revisorer.

 

Jeppe Pedersen

Telefon 73 23 37 02 
E-mail: jkpedersen@kpmg.dk

 

 

Tirsdag-onsdag den 29.-30. maj 2012 kl. 9.00-16.00

 

 

 

Vi serverer morgenmad fra kl. 8.30.

 

KPMG

Osvald Helmuths Vej 4

2000 Frederiksberg

 

 

Deltagelse i momskurset koster 8.000 kr. ekskl. moms. For yderligere personer fra samme firma er prisen 4.000 kr. ekskl. moms.

 

 

 

Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Hvis der ikke er nok tilmeldte, forbeholder vi os ret til at aflyse kurset. Tilmeldingen er bindende efter fristens udløb.