Danmark

Sælgerassistance 

Hvis I påtænker at sælge jeres selskab/koncern inden for nær fremtid, kan det være relevant at udføre en række analyser af den skattemæssige position i de selskaber, I ønsker at sælge. Vi kan hjælpe jer med at lave en skattemæssig vendor due diligence (VDD) rapport, der præsenterer virksomhedens skattemæssige forhold og klarlægger de historiske risici og fremtidige muligheder for eventuelle købere. Vi kan også bistå jer med andre skattemæssige analyser i forbindelse med et salg, der kan øge prisen, som en køber vil betale.
Skattemæssig VDD

 

En skattemæssig vendor due diligence undersøgelse er en uvildig præsentation og vurdering af target-selskabets skattemæssige position. Den giver et godt overblik over den historiske eksponering og over de fremtidige skattemæssige muligheder. Omfanget af en VDD-undersøgelse aftales mellem sælger og KPMG, men adskiller sig almindeligvis ikke væsentligt fra omfanget af due diligence  på købersiden.

 

Hvis I har udarbejdet en VDD, er købers behov for at undersøge targetselskabet typisk mindre eller lettere at gennemføre. Samtidig er I bedre stillet i forhandlingerne, når I kender de økonomiske konsekvenser af de historiske skattemæssige dispositioner. VDD’en er på denne måde både til gavn for jer og køber.

 

Vi har eksperter, der har lavet VDD arbejde før og kender de særlige forhold, som gør sig gældende ved dette arbejde. Har I udenlandske koncernselskaber, som skal indgå ved et salg, kan vi også via vores lokales skatteeksperter i vores netværk hjælpe jer med at få lavet VDD af disse selskaber.

 

Vendor structuring assistance

 

Er I en del af en international koncern, kan det være værd at undersøge optimeringspotentialer og struktureringsmuligheder. Hvis I kan præsentere en køber for optimeringspotentialer, der fører til en lavere skatteomkostning i fremtiden, vil køber typisk være villig til at betale mere.

 

Vi kan hjælpe jer med at identificere disse potentialer (vendor structuring assistance). Vi vil f.eks. kunne hjælpe jer med:

 

  • De skattemæssige overvejelser ved den fremtidige koncernstruktur
  • De skattemæssige overvejelser ved den fremtidige finansieringsstruktur
  • Optimering via IPR-planlægning
  • Identifikation af andre optimeringsinitiativer ved gældsfinansiering
  • Simulering på fremtidig betalbar skat/effektiv skatteprocent før og efter, at diverse optimeringsinitiativer er indført

 

Vores vendor structuring assistance adskiller sig ikke væsentligt fra den assistance, vi vil kunne give til en eventuel køber, der vil gøre sig de samme overvejelser om købsstruktur, optimeringsinitiativer og finansieringsstruktur. I kan læse mere om sådan assistance ved at følge ovenstående links.

 

Hjælp til vendor-projekter

 

KPMG er en af de få i rådgivningsbranchen, der både tilbyder vendor due diligence og vendor structuring. Vi har gennemført en række vendor-projekter til vores kunders store tilfredshed og har således både erfaringen og et internationalt netværk, der kan bistå os med de grænseoverskridende elementer.

Kontakt

 

Anders Bjørn
Tax Partner
Telefon +45 73 23 30 15 
abjoern@kpmg.dk

Feature image

Lars Lysdahl

Tax Partner

Telefon +45 73 23 33 28

llysdahl@kpmg.dk