Danmark

Finansieringsstrukturen og andre optimeringsmuligheder 

For at I kan give et konkurrencedygtigt bud på den koncern, I kigger på, bliver I nødt til at kende de skattemæssige konsekvenser af den finansieringsstruktur, I vil anvende og de eventuelle optimeringsmuligheder, der vil kunne nedbringe den betalbare skat fremadrettet. Ellers risikerer I enten at betale for meget for den koncern, I køber eller blive sorteret fra i købsprocessen, fordi jeres bud er for lavt.

Det vil være helt individuelt for en koncern, hvilke optimeringsinitiativer, der kan nedbringe den betalbare skat fremadrettet – og/eller nedbringe den skattemæssige eksponering. Vi kan give jer en række eksempler på dem, vi ofte støder på, og så vil vi måske kunne finde andre i jeres konkrete transaktion.

 

Finansieringsstrukturen – Kan det gøres bedre?

 

Danmark og en lang række øvrige lande har i de seneste år indført regler, der har til formål at undgå en høj grad af gældsfinansierede opkøb. Reglerne er forskellige i alle lande, men hovedindholdet i reglerne er, at selskaberne i varierende udstrækning ikke har mulighed for skattemæssigt fradrag for renter, når niveauet af gæld eller renteudgifter overstiger et vist niveau. At selskaberne ikke har fuldt rentefradrag er ensbetydende med en større skatteomkostning.

 

Vi kan hjælpe jer med at fastslå, om I overhovedet bringer jer i farezonen for fradragsbeskæring med den ønskede finansiering. Hvis der er udsigt til beskæring af rentefradraget, kan vi hjælpe jer med at finde ud af, hvor stor en del af renterne, der kan trækkes fra skattemæssigt, og om vi evt. kan ændre på en række forhold, så der kan trækkes flere renter fra. At få fordelt gælden i flere lande kan måske både indebære, at en større del af renterne – totalt set – kan trækkes fra og at den lokale betalbare skat bliver mindre.

 

Hvilke selskaber skal eje de immaterielle aktiver?

 

Køber I selskaber, der har store immaterielle aktiver, kan I overveje, om I med fordel kan sælge de immaterielle aktiver til andre selskaber i koncernen. Det vil typisk være de selskaber, der ejer de immaterielle aktiver, der skal have en relativ høj indtjening. Er selskabet hjemmehørende i et land med en høj selskabsskattesats, svares en tilsvarende høj skat på indtjeningen.

 

Vi kan hjælpe jer med at analysere de skattemæssige konsekvenser ved at sælge de immaterielle aktiver til andre koncernselskaber – både i forhold til den skattemæssige behandling af gevinster ved salget og skattebesparelserne ved den efterfølgende drift.

 

Optimering af transfer pricing set-up

 

Får salgsselskaberne for meget og produktionsselskaberne for lidt? Og hvad med renten på de koncerninterne lån? Betales der overhovedet for nogle af de interne ydelser, som koncernselskaberne stiller til rådighed for hinanden?

 

En gennemgang af transfer pricing set-up’et og et bud på, om det kan optimeres, indebærer ikke alene gevinster i kroner og ører, men ofte også en mindre risiko fremadrettet. Vi kan hjælpe jer med at finde ud af, hvordan I kan optimere, og vi kan simulere gevinster under nogle forskellige scenarier, som I fastsætter forudsætningerne for.

 

Få hjælp til analysen

 

Der kan være andre optimeringsinitiativer, der kan være relevante for netop jer. Timing kan være essentiel for, at nogle af dem overhovedet kan gennemføres eller for at det fulde udbytte realiseres. Vi kan også hjælpe jer med at anskueliggøre gevinster og omkostninger ved at simulere på den effektive skatteprocent, der I visse værdiansættelsesmodeller er central.

Kontakt

 

Anders Bjørn
Tax Partner
Telefon +45 73 23 30 15 
abjoern@kpmg.dk

Feature image

Lars Lysdahl

Tax Partner

Telefon +45 73 23 33 28

llysdahl@kpmg.dk