Sammen med mange andre nye revisortrainees starter du din karriere i KPMG med en uges introduktionskursus. Uden at røbe for meget kan vi godt love, at du allerede nu kan glæde dig: Du får en introduktion til KPMG, revisions- og rådgivningsområdet og en god start socialt og samarbejdsmæssigt med teambuilding og fester m.m.
Når du er tilbage fra introduktionskurset, hjælper vi dig med at falde godt til i afdelingen gennem vores fadder- og coachordning. Din fadder er en kollega med nogle års erfaring fra KPMG, vedkommende giver dig personlig sparring og sikrer, at de praktiske ting er i orden.
Din coach er typisk en mere erfaren kollega, som støtter dig med solid karrierevejledning og sørger for, at du hele tiden udvikler dig i den retning, du ønsker. Du er altså hele tiden sikker på, at der er fokus på både din trivsel og udvikling. Du bliver hurtigt involveret i opgaver og sat på teams, så inden du får set dig om, sidder du ude hos kunderne og svarer på vigtige spørgsmål.